Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Klamydiasmitte

Pige/Kvinde på _ år (117354)

Spørgsmål:

Hej jeg er blevet testet positiv på klamydia også tror min kæreste self jeg har været sammen med en anden. Både mig og min kæreste har ikke været sammen med andre i næsten 2 år. Og fra et år siden blev jeg testet for det hvor jeg ikke havde det Så jeg forstår ikke hvordan jeg har fået det når mig og min kæreste er de eneste vi er seksuele sammen med Kan man få det på en anden måde?

Svar:

Hej, 

Nej, man kan ikke få klamydia på andre måder end ved sex. Klamydia smitter fra person til person, hvis der ikke bruges kondom ved samleje i skede eller endetarm eller ved, at kønsorganerne kommer i tæt berøring med hinanden uden brug af kondom. Der kan dog være andre forklaringer på hvorfor du nu er testet positiv. 

Det kan være, at det er en falsk positiv test du har fået, men det kan også være, at det var en falsk negativ test du fik for et år siden. En anden forklaring kan være, at du blev podet i skeden sidste gang du blev testet, og det denne gang var en podning i urinrøret - eller omvendt. Hvis det er tilfældet, kan det nemlig være, at klamydia har siddet i f.eks. urinrøret, men ikke er blevet fundet fordi du blev podet i skeden.

Der er også muligheden for, at der foregået det man kan kalde ping-pong smitte. At en af jer har bragt smitten med ind i jeres forhold og smittet den anden hvorefter kroppen selv har klaret bakterien - uden at nogen af jer har fået symptomer. Den anden som nu er smittet kan så smitte klamydia tilbage til den som oprindeligt bragte det med, og sådan kan det gå frem og tilbage. 

Til sidst er der selvfølgelig også muligheden for, som du skriver, at en af jer har været sammen med en anden, og bragt klamydia ind i jeres relation. Blev I begge testet da I indledte jeres forhold? 

Vi håber du kunne bruge svaret. Hvis du har flere spørgsmål eller ting du har behov for at tale om, er du velkommen til at kontakte en rådgiver på telefon eller chat på hverdage mellem kl. 15-19.

Hilsen Sexlinien, xx108. 

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.