Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Beregning af terminsdato

Pige/Kvinde på _ år (117398)

Spørgsmål:

Hej, forklar mig lige det her. Jeg har sidste første menstruation dag 25 april 2022 og har haft ubeskyttet sex 27 juni. (Jeg har uregelmæssige menstruation.) Hvordan kan det så være, at når jeg går ind på beregn din termin forklar den mig, at jeg har termin d 1 feb 2023..... Jeg ved godt, at hvis man har sidste første menstruation d. 25 april, skal man gå 3 måneder tilbage også derfra tælle 7 dage til. Men. Hvordan kan det være, når jeg først har haft sameje 27 juni.......? Altså, Det giver go mening, hvis jeg havde, feks. sidste første menstruationsdag 1 Juni..... Og jeg så havde sex 27 juni..... Så kan jeg forstå, at jeg kan have termin den 7 marts, for eks. Tak for tid. Maria

Svar:

Hej 

Som udgangspunkt udregner man terminsdatoen ved at sige enten første dag i den sidste menstruation + 40 uger eller ægløsningsdatoen + 38 uger. Når man har uregelmæssig menstruation er de udregnsmetoder ikke så anvendelige, fordi det kan være svært at vide, hvornår man har haft ægløsning. Derfor plejer man at bestemme terminsdatoen, når man er til scanning.

Baseret på det du fortæller, kunne det lyde som om, at du har angivet 1.dagen af din sidste menstruation, og at den anvendte terminsberegner har antaget en standard cyklus på 28 dage, hvilket resulterer i en tidligere terminsdato end den korrekte. Hvis du havde sex for tre dage siden og håber at være blevet gravid der, er første skridt dog at afvente og se om du får en positiv graviditetstest - som kan tages 3 uger efter ubeskyttet sex. 
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Sexlinien, XX101
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.