Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

P-piller, pause og samleje

Pige/Kvinde på _ år (118965)

Spørgsmål:

Jeg er en 15 årig pige, der lige er begyndt på p-piller. Jeg har søgt lidt viden, angående hvordan det hele fungere, men står stadig tilbage med spørgsmål, som fx hvornår man må have samleje igen efter en p-pille pause, og om det normalt at opleve pletblødning imens man er på pillerne.

Svar:

Hej, og tusinde tak for dit spørgsmål. 
Du må have sex med det samme.  Du er beskyttet mod graviditet, så længe du tager dine piller som du skal. Du er OGSÅ beskyttet i den pause du holder. Altså den pause på 7 dage, hvor du får blødning, og som du holder inden du begynder på en ny blisterpakke.  At tage dine piller som du skal, betyder at du husker at tage dine piller hver dag (lav evt. et fast tidspunkt hvorpå du tager dem dagligt), men også at du aldrig holder længere en 7 dages pause fra den ene blisterpakke til den anden. 

I de første 3-4 måneder efter man er begyndt på p-piller er det helt normalt at opleve pletblødninger. Fortsætter det, og genere det en, så kan det være at du kan overveje en anden præventionsform :) 

Vi håber at du har fået det svar du søgte, og hvis ikke er du meget velkommen til at skrive igen. Husk, du kan også ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132