Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Handskefetish

Dreng/Mand på _ år (120377)

Spørgsmål:

Findes der Forums i Danmark for folk som mig der har en fetish for handsker ø?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål! :)

Vi kan desværre ikke hjælpe dig med at finde et specifikt forum, men vi kan foreslå at du så godt du kan forsøger at bevare tålmodigheden til du fylder 18. Som 18-årig, er du myndig, og her har du også mulighed for at gå på opdagelse på forskellige dating apps, der findes f.eks. nogle apps hvor man kan informere om sine fetishes, og så kan man jo være heldig, at man møder en, der kan gengælde ens fetish, eller ikke har noget imod at udforske den i hvert fald.

Hvis du blot har brug for at tale med nogen om din fetish, og ikke til at udleve den som sådan, så må du nok lave en lidt mere effektiv google søgning, evt. på engelsk, og se om der ikke dukker nogle diskussions hjemmesider op, hvor man kan diskutere sin handskefetish. Ofte er handskefetish også forbundet med en håndfetish, så derfor kan du måske også prøve at udforske håndfetishen, for at se, om der eventuelt også skulle dukke noget op med handsker.

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132