Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Vild med min bedste ven

Pige/Kvinde på _ år (118374)

Spørgsmål:

Hej brevkasse jeg er en 17 årig pige der har et problem. Jeg er ved at blive virkelig vild med min bedste ven. Vi har kendt hinanden siden børnehaven og har altid bare være venner. Her på det sidste er vi begyndt at flirte lidt, men ved ikke om det bare er mig der overtænker, eller om han også kan lide mig. Pls hjælp mig, ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Det kan nogle gange være rigtig svært at vide om den person, man er vild med også er vild med én. Den eneste måde at finde ud af det på, er dog nok ved at spørge ham. Vi kan godt forstå, hvis det kan føles lidt grænseoverskridende og sårbart. Du kan også prøve at fortælle ham, hvordan du har det og så se, hvordan han reagerer? For nogle kan det føles rarere/lettere at give udtryk for sine følelser på skrift. Det kan f.eks. være gennem en sms eller brev. Kunne det være noget for dig?

Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen, eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien
XX133
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.