Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Glider ud under sex

Pige/Kvinde på _ år (119058)

Spørgsmål:

Hej Når jeg har sex med min fyr, så glider han hele tiden ud under akten og det er selvfølgelig mega træls. Hvad er grunden til det og er der noget jeg kan gøre for at det ikke sker?

Svar:

Hej! 

Tak for dit spørgsmål.

Der kan være mange grunde til man glider ud under akten, så det kan være svært at fortælle helt præcis hvad der er grunden til det. 

Nogle gange kan det være fordi man bliver så våd, at det bliver for "glat". Det kan f.eks. være hvis I bruger kondom med glidecreme, at det er tilfældet? 

Omvendt kan det også være at grunden handler om stillingen I er i? Måske I kan udforske forskellige stillinger og om der er nogle måder hvorpå det ikke sker? Det kan også være det hjælper at justere på tempoet? 

Vi kunne også godt være nysgerrige på hvad "hele tiden" betyder - det er helt almindeligt at der sker nogle gange, men hvis den nærmest ikke er inde, er det selvfølgelig frusterende. 

Der kan være mange svar til dit spørgsmål afhængigt af situationen og vi vil helt klart anbefale dig at skrive ind til vores chat eller ringe til vores telefon, hvis du ikke synes at du får besvaret dit spørgsmål. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19 og vores nummer 70 20 22 66.

Mvh Sexlinien, xx128