Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min mor synes ikke, om den person jeg var sammen med

Pige/Kvinde på _ år (118147)

Spørgsmål:

Hej jeg er 15 år men bliver 16 her i januar Og igår mat mødes jeg med en ven som er 18 år og jeg hade lagt op til sex og han spurte mig 15 gange Iden om det var okay og jeg kigget ham i øgene og sage ja alle gange og så da vi gjor det spurte han om han sku stoppe 7 gange og jeg sage Nej og han spurte også om jeg var okay 9 gange og vi snakkete sammen om alt mugligt andet før imens og efter og og så sage vi favel og vi skriver stadig men som venner men min mor har fundet ude af noget af det og hun fleiper helt ud og tror mig med at melde ham hvis jeg skriver til ham eller mødes med ham igen og hun siger hun ville tage mit it hvis jeg ik lader være og at jeg skal stop med at være billig men hun forstår ik at jeg gerne ville og hun forstå ik noget og kan ik få stå hvorfor hun skal reger sådan det er jo min krom og mit valg hvad jeg gør med den men ved ik hvad jeg skal gør få over veker at se om jeg kan komme langt væk fra min familie da de ik forstår det så ville bare ku flytte hjemme fra så hurtigt som mugligt

Svar:

Hej med dig

Vi kan godt forstå, at det er en svær situation, du står i. Som det første vil vi sige, at det ikke er ulovligt for jer at være sammen, da du er over 15 år, og I begge har lyst til at have sex sammen.

Det kan nogle gange være svært for forældre at følge med i børnenes udvikling. Børn bliver ældre og får andre behov, og det er ikke altid at forældre kan følge med i den udvikling. Det kan være svært for din mor at acceptere, at du er blevet ældre og har lyst til at være seksuelt aktiv. Hun er sikkert bekymret for dig og vil dig det bedste, men hun reagerer og bliver oprevet. Måske fordi det kommer bag på hende, at du er begyndt at have sex?

I hvert fald kan vi give dig ret i, at det ikke er den mest hensigtsmæssige måde din mor reagerer på. Som du selv meget fint skriver, er det din krop, og det er dig, der har ret til at bestemme over den. Det er kun dig der kan mærke, om du har lyst til at være sammen med en person eller ej. Men måske har din mor brug for lidt tid. Det kan være, at hun skal vænne sig til tanken om, at hendes datter er ved at blive voksen nu. Nogle gange kan det hele føles som en uendelig mørk tunnel uden nogen ende. Det kan være, at du lige nu føler, at din mor altid kommer til at kontrollere dit sexliv, og det kan føles virkeligt tungt. Prøv at tale med hende på et tidspunkt, hvor hun ikke er oprevet. Spørg hende, om hun har lyst til at sætte sig ned og tale, om det der er sket.

Det kan også være, at din mor ikke er klar til at tale om det endnu. I det tilfælde er du nødt til at væbne dig med tålmodighed. Giv hende plads og prøv at få det bedste ud af de muligheder du har. Du har ret til et privat liv, og din mor behøver ikke altid at vide alt.

Vi håber, du kunne bruge svaret. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller ved at ringe. Vores telefonnummer er 70 20 22 66 og vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.