Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119691)

Knopper på pikken

Spørgsmål:

Hej jeg har nogle knopper agtig ting i kanten af min pik det ligner talgknopper men de er større og ligner mere "fedt klumper" så dem bare en dag da jeg var i bad og der kommet en mere siden jeg har prøvet at vaske mig grundigere men uden held

Svar:

Hej med dig :)

Vi kan ikke fortælle hvorfor du oplever knopperne som du beskriver, da det vil kræve at en læge undersøger dig. Vi kan dog give et par bud på hvad det kunne være.
Umiddelbart kan det være papler på penis, som er små knopper mange oplever at have på kanten af pikhovedet. De er oftest ufarlige og blot en anatomisk varians.
Klumper af knopper være et symptom på kønsvorter, som skyldes sexsygdommen HPV. Kønsvorter kan se forskellige ud, de kan bl.a. ligne små stilkede vækster, små blomkålshoveder eller være brede og flade. Selvom vorterne kan være irriterende, er de oftest helt ufarlige og du kan læse mere om dem her: https://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/koensvorter
For at slå fast om det er en af disse årsager, eller en helt tredje, skal du en tur til lægen og få det undersøgt. Det kan måske virke lidt svært at ringe og bestille en tid til det, men lægen har helt sikkert prøvet at undersøge nogen som dig før.

Håber at du fik svar på dit spørgsmål. Hvis ikke så skriv gerne igen, eller ring og chat med en rådgiver. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19, og vores telefonnummer er 70 20 22 66
Bedste hilsener Sexlinien
XX18
Dreng/Mand på _ år