Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg har meget præ-sperm

Dreng/Mand på _ år (117779)

Spørgsmål:

Hej Jeg har rigtig meget pre-sperm Synes det er ubehageligt - kommer bare jeg tænker på en en kvinde jeg har følelser for kan der gøres noget ved dette ? Er undersøgt for div. kønssygdomme og alt var negativt

Svar:

Hej. Tak for dit spørgsmål.

Det er meget forskelligt, hvor meget prespærm man udskiller. Mens nogle udskiller mindre mængder, udskiller andre meget præsperm. Begge ting er almindeligt. Nogle oplever, at det er frustrerende at udskille meget og ikke at kunne styre, hvornår det kommer. 

At du har meget præsperm nu, betyder desuden ikke, at du nødvendigvis har det resten af dit liv. Der findes eksempelvis forskellige teknikker, der kan hjælpe dig af med at komme for hurtigt. Hvis du mærker, at du er ved at komme i en situation, du ikke har lyst til, kan du prøve at distrahere dig selv ved at tænke på noget helt andet. At aflede tankerne kan nogle gange hjælpe mod for tidlig sædafgang.
Du kan også prøve "start-stop-teknikken". Den går kort sagt ud på, at du onanerer lige indtil, du er ved at komme. Stop så op indtil du igen føler dig klar - der kan godt gå et par minutter. Så onanerer du videre og stopper atter, før du er ved at få udløsning. Det kan godt være, at det ikke lykkes i starten - men det kræver lidt øvelse. Øvelsen træner dig både i at mærke din krop og lære den at kende inden sædafgang og den kan også give seksuel erfaring.
Du kan også prøve at onanere med et kondom på pikken. Kondom mindsker følsomheden i pikhovedet en smule i starten, og det kan hjælpe mod for tidlig sædafgang. 
En sidste øvelse du kan prøve er "squeeze-teknikken". Når du mærker, at du er ved at komme, så klem med to fingre lige under pikhovedet, der hvor strengen sidder. På den måde falder rejsningen lidt, og udløsningen kan holdes lidt tilbage. Rejsningen vender hurtigt tilbage, når du begynder at onanere igen. Du behøver ikke klemme hårdt, men nok til, at du kan mærke det. Klemmet skal holdes i cirka 10 sekunder. Vent 30-40 sekunder før du begynder at onanerer igen. Gentag et par gange, før du tillader dig selv at få udløsning. Teknikken kan også bruges under samleje.

Du kan læse en uddybning af de tre øvelser her
 
Vi håber, at du kunne bruge vores svar. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien xx133
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.