Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvorfor bruger min søn voksenble?

Dreng/Mand på _ år (118239)

Spørgsmål:

Jeg er mor til en dejlig 15 årig dreng. For nogle måneder siden opdagede jeg at han havde voksenbleer gemt under sin madras, da jeg ville skifte hans lagen. Få dage efter gik han i skraldespanden med en pose. Efterfølgende tjekkede jeg hvad det var. Det var en brugt ble med tis i. I dag, for første gang siden, kiggede jeg bevidst under madrassen. Der var bleer og en tampon. Jeg har forsøgt at lede på Google for at blive klogere. Skal jeg hjælpe ham? Jeg forstår mig ikke på den form for seksualitet, men jeg forstår hvordan det er at føle sig forkert og det er jeg nervøs for at han gør. Jeg siger ikke at det han gør er forkert. Det er jo harmløs, men jeg forestiller mig at det vil give udfordringer med en kommende partner. Og hvad nu hvis det handler om at jeg ikke har været en god nok mor, som gør at han har et behov for at være i babystadiet? Hvad skal jeg gøre? Jeg er nervøs for at hvis jeg konfrontere ham at han vil blive flov og trække sig. Jeg er nervøs for at hvis jeg ignorere det, at han ikke får den rette hjælp og/eller støtte. Jeg ved godt at det her er en side til unge mennesker, men please, hjælp mig ?? Kh en mor der elsker og acceptere sin søn

Svar:

Kære accepterende mor.

Tak for dit brev. Det er rigtig fint, du har skrevet herind.

Jeg vil starte med at sige, at det ikke nødvendigvis har noget at gøre med seksualitet, hvis din søn eksperimenterer med at bruge ble. Man kan prøve mange forskellige ting af i ren og skær nysgerrighed eller drift, uden det siger noget om hverken seksualitet, lyster eller andet. Nogle af eksperimenterne bliver kun til et par enkelte gange, mens andre kan holde ved.

Du skriver, at du er i tvivl om hvordan du skal hjælpe ham. Og det er forståeligt at du som mor og pårørende bekymrer dig om, om denne her form for eksperiment vil kunne give ham problemer i sit sociale eller romantiske liv. Men inden det vokser sig for stort inde i dig, er det vigtigt at huske, at du endnu ikke ved i hvilket omfang, det finder sted. Eller hvad baggrunden er.
Det kunne for så vidt være et enkeltstående tilfælde. Det kunne også handle om, at han har svært ved at holde sig om natten. Så inden du lader dig overmande af bekymringer for hans fremtid eller tvivler på dine evner som mor, kunne det være fint at få afdækket om det egentlig er et reelt ”problem” for ham. Måske er han faktisk i gang med at løse et problem?

Du skriver selv at det er ganske harmløst, og sådan oplever vi det umiddelbart også. Nogen gange gør mennesker nogle ting i det skjulte, som kan give enten tryghed eller bare føles rart, men som man holder for sig selv. Det er helt ok, og vi har alle hver vores hemmeligheder.

Vi vil opfordre dig til at tale med ham. Og vær ærlig. Fortæl ham at du har fundet bleer under hans seng, og forsøg om du kan skabe et rum, hvor du fortæller ham, at du støtter ham og at han kan komme til dig, hvis der er noget han har behov for at tale om. Det er selvfølgelig en samtale der kan være svær, fordi den går ind i en andens intimfærde. Men hvis du forholder dig støttende, åbent, rummende og kærligt – akkurat som du er i brevet her – så laver du i hvert fald et rum, hvor muligheden er der for at han kan dele de ting med dig, som giver mening for ham.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266. 

Bedste hilsner fra XX136. 

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.