Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

sex i 1 og 2 menstruation dag

Dreng/Mand på _ år (117827)

Spørgsmål:

kan min kæreste blive gravid under sex i hendes 1 og 2 menstruation dag uden præventation.

Svar:

Hej! Hvis din kærestes menstruationer er regelmæssige, er der ingen risiko for at der opstår en graviditet ved at I har ubeskyttet på 1. eller 2. dagen i hendes menstruation. Risikoen stiger jo flere dage hun kommer væk fra den første dag med blødning. Efter 7 dage er der i hvert fald risiko for at der kan komme en graviditet ud af det, fordi hun begynder at nærme sig sin næste ægløsning (som altid ligger 14 dage før den næste menstruation).

Men hvis din kæreste har uregelmæssige menstruationer, så hun ikke kan regne ud, hvornår den næste ca. kommer, er det sværere at være sikker på, hvordan risikoen så er. Du eller I begge kan læse lidt mere her om sikre perioder - men vi vil gerne sige, at sikre perioder sjældent er så sikre som de kan lyde til og at prævention ofte er mere sikkert at bruge, hvis man ikke vil være gravid.

Har du brug for mere rådgivning, kan du skrive igen - eller du kan ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.