Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Stoppet på p-piller og ikke fået menstruation

Pige/Kvinde på _ år (117258)

Spørgsmål:

Jeg er stoppet på p-piller og har ikke fået min menstruation, på søndag er det 6 uger siden jeg stoppede. Er det normalt? Og det er ikke fordi jeg er gravid

Svar:

Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Hvor lang tid der går, før man får menstruation igen, varierer fra person til person. I gennemsnit siger man, at der går ca. 3 måneder før at man får menstruation igen, efter at man er stoppet på p-piller. Der kan dog godt gå op til 6 måneder, før man får sin menstruation igen. Det er helt normalt. Hvis der går mere end 6 måneder fra du er stoppet og endnu ikke har fået menstruation, bør du dog kontakte din læge. 

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive eller ringe herind igen på hverdage mellem kl.15-19 på tlf: 70 20 22 66.
Hilsen Sexlinien
xx133

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.