Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blevet beskyldt for at sælge stoffer

Pige/Kvinde på _ år (118211)

Spørgsmål:

Hej Brevkasse Jeg er blevet beskyldt for at skulle sælge hash og andre former for stoffer. Jeg har aldrig solgt eller noget. Mig og min veninde må ikke ses længere fordi der er en der har sagt det til hendes forældre, at jeg har solgt til hende. Vi har begge en idé om hvem der har sagt det, fordi personen er jaloux på mig og min veninde. Hendes forældre tror ikke på hende og politiet er ikke involveret. Kan jeg godt melde den person vi har i tankerne for chikane?

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål!

Umiddelbart har vi slet ikke nok informationer, til at kunne give dig et ordentligt og relevant svar. Du beskriver, at du kun har en idé om hvem der har videregivet falsk information til din venindes forældre, om at du har solgt stoffer. Hvis du kun har en idé, og ikke kan komme med nogle konkrete eksempler og beviser, så er der nok en stor sandsynlighed for, at politiet ikke går videre med sagen.

Vi tænker at din veninde og dig måske kan prøve at række ud til den person, som I mistænker har startet rygtet, eller at I må blive ved med at forsøge at overbevise venindens forældre. Nu ved vi naturligvis ikke hvor gammel din veninde er, men hvis hun lige som dig er 20 år, så har hendes forældre faktisk ikke ret til at bestemme hvem hun må ses med.
Vi håber at du fik lidt ud af vores svar. Ellers er du også meget velkommen til at ringe til os, på telefonnummer: 70 20 22 66, eller fange os på chatten. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19.

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.