Sexliniens brevkasse

Spørgsmål:

For 2 år siden flyttede jeg til udlandet, da min kæreste er udenlandsk. Vi havde på det tidspuntk været sammen i 3 år og glædede os til endelig at skifte lang-distance forholdet ud med at bo sammen. Vi lærte oprindeligt hinanden at kende, da vi var på udveksling i et semester, så vores forhold startede ud i samme land, by og sted, ligesom de fleste andres. Nu har vi så boet sammen i 2 år, og alt fungerer rigtig godt. Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og vi føler, vi har et rigtig sundt forhold, hvor vi er hudløs ærlige over for hinanden også omkring sex. Jeg har haft et par få seksuelle oplevelser før ham, men han er min første kæreste, og derfor også den første person jeg har opbygget et rigtig intimt forhold med. Før jeg mødte min kæreste, havde jeg et meget lille selvværd omkring min krop. Jeg følte mig ikke rigtig sexet, og jeg kunne ikke forstå, hvis nogen fyr nogensinde skulle blive tiltrukket af mig, når alle andre piger var så meget mere tiltrækkende. Det fik mig i en periode til at begynde at tvivle på alt, hvad jeg følte. Jeg har igennem hele mit liv haft utallige crush på fyre, men hvis jeg nu syntes, at de fleste andre piger så bedre ud end mig, havde flottere bryster, pænere hofter, ansigt osv. var jeg så i virkeligheden tiltrukket af dem? Var det en kildren fornemmelse, jeg følte, da jeg så på hende? Jeg overtænkte og overtænkte, og var rigtig ked af det i en lang periode, fordi jeg ikke kunne finde hoved og hale i min egne følelser. Pludselig kunne jeg føle, at jeg måtte have et crush på alle mine nærmeste veninder, sågar min søster, så du kan måske godt se, at jeg følte mig rigtig langt ude. Jeg prøvede at sige til mig selv, at hvis jeg virkelig havde det så dårligt, så skulle jeg måske bare springe ud som lesbisk, så kunne det være mit liv faldt på plads, men jeg ved ikke, der var et eller andet, der ikke var rigtigt. Jeg drømte jo stadig om en fremtid med en mand, børn, hus og have. Jeg drømte om at føle mig sexet, og føle at mænd gerne ville have mig. Da jeg begyndte på min videregående uddannelse, kom jeg for første gang i en vennegruppe, hvor jeg følte mig mere som mig selv, og hvor en af mine veninder faktisk var biseksuel og utrolig cool omkring det (hende har jeg dog aldrig følt mig tiltrukket af). Jeg fik endelig slået mig løs til fester og indså overraskende, at jeg godt kunne flirte med fyre, og at de rent faktisk flirtede igen og gerne ville have mig. En enkelt gang kyssede jeg også med en pige, men det var et væddemål, og så vidt jeg husker, føltes det ikke mere fantastisk, end når jeg kyssede med drenge. Ingen af mine kys var helt fantastiske, men heller ikke helt skidt. Det samme gjaldt mine seksuelle oplevelser, alle med fyre, men okay jeg havde så også kun sex med den samme fyr maks 2 gange. Da jeg så endelig mødte min kæreste, syntes jeg, at han så ret godt ud. Han var og er også en fantastisk person, og sex er rigtig dejligt med ham. Nogle gange kan jeg sågar bare godt lide at have ham inde i mig, og bare føle os så tætte som overhovedet muligt. Han er den første person, hvor jeg bare virkelig føler mig 100% som mig selv. Så naturlig føler jeg mig ikke en gang med mine tætteste veninder. Det er svært at beskrive, og nogle gange tror jeg, at jeg er så priviligeret i vores forhold, at jeg ikke helt har indset det og næsten kan tage det for givet. Vi har endda talt om, at jeg en gang var i tvivl om min seksualitet, og han har også fortalt mig, hvordan han en gang har prøvet, at ham og hans ”drenge”-ven gav hinanden et hand job, men at han ikke er i tvivl om hans tiltrækning til mig. Så ja, jeg vil sige, at vi er så åbne, som man kan være. Og nu kommer vi så til min nuværende tvivl: Jeg tror måske, at jeg har haft orgasmer, mens vi er sammen, men jeg er ikke sikker, da det ikke føltes som en eksplosion, ligesom jeg har læst mig frem til, men mere som en dejlig fornemmelse, der får mig til at smile og får min krop til at lave små spjæt. Jeg har aldrig onaneret (det ved min kæreste også godt), og jeg føler derfor, at jeg måske ikke kender min krop godt nok. Jeg vil gerne prøve, men pt føltes det stadig lidt for pinligt for mig. Som tidligere nævnt, er jeg desværre også en pige, der tænker rigtig, rigtig, rigtig meget og altid overanalyserer alting for at se, om der var et skjult tegn, jeg havde overset, og nu er jeg blevet grund i tvivl om hvorvidt, min mangel på en “eksploderende” orgasme og min tidligere tvivl på min seksualitet måske hænger sammen. For ja, når jeg går på gaden, har jeg ofte nemmere ved at tænke, at hende der hun ser da godt og sexet ud, gid jeg havde hendes bryster, ansigt eller lignende, end jeg har ved at falde på halen over en mand, og jeg har ofte spurgt mig selv: ”tænker du virkelig, at hun har flotte bryster, ”bare” fordi du synes, dine egne bryster er for små, og du gerne vil have hendes i stedet, eller er du rent faktisk tiltrukket af hende?” Men når jeg virkelig prøver at føle efter, så tror jeg ikke, at jeg har rigtig lyst til at være sammen med en kvinde. Jeg kan ikke rigtig se mig selv blive gift med en kvinde og leve med hende resten af livet. Derimod kan jeg godt se mig selv leve sammen med min kæreste resten af livet. Jeg elsker trygheden ved min kæreste og bare alt ved ham, også selvom jeg måske ikke har opnået den drømme-orgasme, man ser i film. Den håber jeg, at man kan arbejde på, selvom min overanalyserende personlighed prøver at gøre mig i tvivl ved at sige ”men hvad nu hvis den aldrig kommer??” Jeg prøver at svare ”og hvad så? Dit sexliv fungerer jo allerede nu! Alle mennesker er vel forskellige, og i sidste ende bestemmer vi vel selv, hvad vi vil have, og lige så mange mennesker der er, lige så mange forskellige opfattelser og nydelse af sex, er der vel også...” Så på den ene side vil jeg rigtig gerne være sammen med min kæreste resten af livet. Jeg føler, vi har noget unikt, og jeg er bange for først rigtig at indse det, hvis vi slog op, og jeg ikke kunne få ham tilbage. På den anden side er jeg bange for, om jeg vælger forkert, når nu jeg ikke har prøvet andet, og nu kommer min overtænkning rigtig i spil, for hvem siger man skal have prøvet alt, før man beslutter sig for, at noget er det rigtige, og det man gerne vil gå med? Det ene øjeblik vil jeg gerne blive med min kæreste, fordi det på så mange punkter føles så rigtigt. Det andet øjeblik kan jeg gøre mig selv i tvivl om alt, og det værste jeg kunne forestille mig, er at holde ham i et forhold, som han ikke fortjener, hvis jeg nu i virkeligheden har en helt anden seksualitet. Er det normalt at have disse tanker i et parforhold? Jeg føler, at det hele kører rundt.

Svar:

Hej med dig, og tusinde mange tak for dit spørgsmål!

Det er enormt modigt af dig, at dele så mange af dine tanker og følelser her i brevkassen, og der er sikkert masser af andre, der kan genkende sig selv i de tanker, og i den tvivl som du beskriver.

Lad os forsøge først at adskille dine problematikker, for derefter at sætte dem sammen i et større perspektiv. Du nævner en del ting, og vi vil jo egentlig virkelig anbefale dig at ringe herind, da vi oplever at det oftest giver bedre mening i forhold til de her mere eksistensielle spørgsmål og tvivlstanker. Din beskrivelse af dit forhold, giver et indtryk af at det er en god og tryg relalation med masser af kærlighed. Du giver stort udtryk for at du elsker ham højt, og at I kan være ærlige og intime sammen. Lad os slå det fast, og så prøve at se på de tanker der fylder hos dig lige nu.

1) Seksualiteten er sjælden simpel. Og mange mange mennesker vil opleve at have en flydende seksualitet, eller blot have perioder i deres liv hvor de tænder på et andet køn, end det de plejer. Samtidig er det fuldstændig normalt, at man i forbindelse med at skabe sin egen identitetsfølelse, gør sig tanker omkring ens egen seksualitet. Det er muligt at se på andre kvinder, og tænke at de er smukke eller sågar tiltrækkende, mens man stadig er primært tiltrukket af mænd, og gerne vil stifte familie med en mand. Det kan også sagtens være, at du blot har kigget på andre kvinder, og været misundelig på deres udseende, fordi du har været usikker på dit eget. Den følelse tror jeg at de fleste mennesker kan genkende - og måske endda især kvinder, der desværre ofte er opdraget til at udseendet er noget man kan konkurrere med andre kvinder om. Så blot fordi at du tænker at andre kvinder er flotte, eller har nogle fysiske træk som du godt kunne tænke dig, så behøves det ikke at betyde at du gerne vil have sex med dem. Måske skal du blot tro på, at hvis den lyst skulle opstå, så vil du også opdage det. Det virker i hvert fald til, at du har brugt meget energi på de tanker, og at du i de seneste år har lagt noget af tvivlen bag dig, efter at du har mødt din kæreste.

Med hensyn til orgasmen, så er det langt fra i alle tilfælde, og hos alle at den skal føles som en stor eksplosion. Især film (som du nævner), vil det ofte blive fremstillet, således at manden blot skal penetrere kvinden, hvor med at de til sidst begge eksplodere sammen i en stor orgasme. Sådan fungerer det nu meget sjældent i virkeligheden. Film er som regel altid en overdrivelse af virkeligheden. Det kan sagtens være, at du vil kunne få stor gavn af at onanere. Eller måske blot starte med at udforske din krop, i spejlet og med hænderne. Hvis du får lyst, kan du med tiden udforske udvalget af sexlegetøj - rigtig mange med en klitoris har stor glæde af at bruge en vibrator. En vibrator kan ofte give en mere intens og kraftig stimulation end penis, tunge og fingrer kan. Du skriver selv, at du er glad for jeres sexliv, men at du ikke kan lade være med at spekulerer på det med orgasmen. Du kan jo sagtens have et skønt sexliv, samtidig med at du er nysgerrig efter at prøve at få en kraftigere orgasme, og udforske nye ting. For det du beskriver nu lyder allerede som en orgasme, måske bare en mindre en af slagsen - som endda får dig til at smile. 

Det er helt normalt at have alle de tanker, som du beskriver, men det må også være utrolig hårdt at gå rundt med. Derfor er det vigtigt at du får talt med nogen om disse tanker. Hvad endten det er en god ven, et familiemedlem eller en terapeut. For det er rigtig mange tanker at gå rundt med, og især hvis du ikke deler dem med nogen. Mind dig selv om, at du ikke behøves at tage stilling til hele dit liv lige nu. Det kan måske give noget ro at vide, at uanset hvor meget du bekymrer dig om fremtiden, eller ej, så kan du ikke med dine tankers kraft styrer eller have nogen kontrol over fremtiden.

Hvis du har lyst, så er vores telefoner åbne på alle hverdage fra kl. 15-19. Vi vil anbefale dig at ringe ind for en mere fyldestgørende rådgivning. 
Telefonnummeret er: 70 20 22 66

De bedste hilsner Sexlinien
xx132