Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(118151)

Har fået meget udflåd

Spørgsmål:

Hej Jeg er begyndt at få meget udflåd. Jeg plejer altid få mere udflåd når jeg skal have min menstruation men den kommer først om 7 dage. Der er også meget mere udflåd end normalt og det kommer i støre mængder. Det er ikke misfarvet og jeg har heller ikke irrationel eller pletter der nede men jeg føler stadig der er noget galt Det ville være en stor hjælp hvis i måske vidste hvad det kunne være og om jeg burde gå til lægen? Venlig hilsen en pige på 15 år

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er rigtig godt at du er opmærksom på din krop, og holder øje med dens forandringer :) Det er slet ikke sikkert at der er noget som helst galt, men at du bare er i en naturlig periode hvor du producerer lidt mere udflåd. Dog er der et par ting du kan være opmærksom på. 

1) Har du haft ubeskyttet sex, er det en god idé at blive testet, da ændret udflåd godt kan være et symptom på en sexsygdom.
2) Er du begyndt at bruge nogle andre trusser, en ny sæbe eller andet? Det kan nemlig også være med til at ændre skedens udflåd.
3) Måske har du svamp. Man kan godt have svamp uden at have de store symptomer. Hos mange går det over af sig selv, men man kan også få noget behandling i håndkøb på apoteket. Men prøv at se det an, måske stopper det af sig selv, og hvis du ikke har andre gener, kan du godt vente med at gå til lægen, og først bestille en tid hos lægen, hvis det enten bliver ved eller bliver værre.

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage ml. 15 og 19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.
Pige/Kvinde på _ år