Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hormonspiral, blødning og menstruation

Pige/Kvinde på _ år (119168)

Spørgsmål:

Hej! Der står de fleste steder at hormonspiral mindsker blødning og at der kan være uregelmæssig blødning i den første periode efter man får den sat i. Jeg har oplevet mindsket blødning og regelmæssig blødning i over et år, men nu er min menstruation begyndt at blive uregelmæssig, vare 10+ dage og komme før end forventet. Jeg kan dog ikke læse noget om dette. Hvad kan årsagen være? Generelt har jeg svært ved at læse hvordan menstruation på hormonspiral fungerer, er den naturlig? Eller er den “kunstig” lige som på p-piller? Hvad sker der biologisk i kroppen når man bruger spiral ift. menstruationscyklussen?

Svar:

Hej, og tusinde tak for dit spørgsmål! :)

 Når du er på hormonspiral, vil du stadig have din egen hormoncyklus. Der er altså ikke tale om kunstige blødninger, og langt de fleste kvinder på hormonspiral får også stadig ægløsning. Som du selv beskriver, har du ikke før oplevet uregelmæssig blødning i forbindelse med din anvendelse af hormonspiralen, og netop derfor tænker vi der er en god grund til at få undersøgt, om din nye problematik med den uregelmæssige menstruation, kan forklares ud fra andre omstændigheder - end som en bivirkning af spiralen. Det kan sagtens bare være nogle uspecifikke hormonelle udsving, men for at give dig noget tryghed, ville det være en god idé lige at få foretaget en undersøgelse hos lægen, eller gynækologen. 

En hormonspiral indholder gestagen (levonorgestrel) og fungerer således at den nedsætter funktionen af østrogen og progesteronreceptorern, som er med til at påvirke slimhinden i din livmoder. Dette gør at et befrugtet æg, har noget nær umuligt ved at sætte sig fast. Samtidig ændrer hormonet sekretet i din livmoderhals. I få tilfælde, ca 15 %, vil gestagenen i spiralen også stoppe for ægløsningen. Spiralen fungerer altså lokalt, ved at udskille hormoner, der gør at din slimhinde forbliver så tynd, at sædcellerne ikke kan sætte sig fast.. Derfor vil man heller ikke opleve nogle forsinkelse for opnåelse af graviditet, når man får fjernet spiralen. 

Vi håber at det gav mening, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen.  Du kan også ringe til os på telefonnummer: 70 20 22 66, eller chatte med en rådgiver. Vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19

Bedste hilsner Sexlinien
xx132