Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Får homoseksuelle nemmere sexsygdomme?

Dreng/Mand på _ år (118685)

Spørgsmål:

Jeg hører ofte, at risikoen for sexsygdomme er større blandt homoseksuelle end blandt hetroseksuelle og at dette hovedsageligt er fordi der er større risiko ved analsex fordi huden er tynd omkring røven. Så fordi homoseksuelle generelt har mere analsex end andre, så er risikoen større. Jeg hører også ofte, at risikoen for sexsygdomme er større, hvis man har flere forskellige partnere end hvis hvis man kun har én fast partner. Men det jeg gerne vil spørge om er: Hvad er risikoen / hvor høj er risikoen for sexsygdomme i et fast forhold mellem to fyre kontra et fast heteroseksuelt forhold? Er der nogen forskel på risikoen, når forudsætningen i begge tilfælde er én fast partner? Det er vel mængden af partnere og mængden af analsex, som alene øger risikoen eller hvad? Hvad er risikoen for sexsygdomme, hvis man er i et fast forhold med kun én partner og begge er clean for sexsygdomme i forvejen?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. 

Det er heldigvis forkert, at homoseksuelle er i en udsat risiko for at få sexsygdomme, men vi kan godt anskue hvad der kan have let til at du har hørt om, at risikoen skulle være større. 

Det er korrekt at det er et mere følsomt område omkring røven og endetarmen, hvorfor man nemmere kan få rifter og komme til at bløde, hvis man dyrker analsex. Det er af denne årsag at homoseksuelle mænd kommer i en kategori, hvor de i en øget risiko for smitte med HIV. Dette påvirker dog ikke andre sexsygdomme og de er derfor ikke mere udsatte for sexsygdomme generelt. Det er også vigtigt at bemærke, at bare fordi man er homoseksuel, er det ikke ens betydning med at ens primære form for sex er analsex. 

Risikoen afhænger af sexsygdomme afhænger først og fremmest om man er i et lukket eller åbent forhold. Og herefter vil det så afhænge af om man bruger beskyttelse eller ej. Såfremt begge forhold vi sammenligner er underlagt samme forudsætninger, vil der ikke være forskel og risikoen vil være det samme. Dvs. hvis begge par er mellem faste partnere, vil der ikke være en øget risiko hos det homoseksuelle par. 

Analsex øger ikke risikoen for sexsygdomme. Hvis begge parter er uden sexsygdomme ved starten af forholdet (og er blevet testet for dette), så kan der ikke opstå en sexsygdom ud af ingenting. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her på brevkassen, eller hos vores telefon og chatrådgivning. Nummeret er: 70 20 22 66. Vi har åbent på alle hverdage fra 15-19.

Bedste hilsner Sexlinien
xx128