Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan kan onani føles bedre?

Pige/Kvinde på _ år (119525)

Spørgsmål:

Hej brevkasse Jeg er en pige på 16 år, jeg har en kæreste og vi er begyndt på de mere sexuelle ting. Vi har blandt andet rørt ved hindanden dernede, og det føles rart, men jeg kan også fornemme at det kunne være mere rart. Jeg har derfor prøvet at gøre det selv, men det virker ikke uanset hvad jeg tænker på imens. Hvad kan jeg gøre, fordi det er rart når han gør det men ikke hvis jeg prøver selv? Hilsen pige 16 år

Svar:

Hej med dig,
Tak for dit spørgsmål. Hvor er det dejligt at det føles spændende og rart at udforske de seksuelle ting med din kæreste! Og dejligt, at du får lyst til at afprøve ting på egen hånd og udforske din krop.

Der er jo helt forskellige ting på færde, når man har sex med sig selv end når man har sex med en anden. Med en anden, kan der være en spænding og en stemning, man ikke får på samme måde når man er alene. Onani kan være fantastisk på andre måder – man kan lære sin krop at kende, så man ved hvad der føles godt når man har sex med andre. Og det kan også være en forløsende og afstressende måde at være sammen med sig selv på.  

Der er mange ting man kan prøve af og eksperimentere med når man onanerer. Man kan røre ved sig selv på alle mulige måder man synes er rart. Det kan både være bryster, inderlår, klitoris, anus og vaginal penetration. Kun fantasien sætter grænser. Måske det kunne være dejligt for dig, at prøve nogle forskellige ting af. Det er en mega god måde at lære sin krop at kende og blive klogere på hvad man selv synes er rart.
Man kan også bruge en bruser på klitten, gnide sit underliv på en pude eller lignende og selvfølgelig findes der jo også mange forskellige klitoris stimulatorer som man kan købe. De kan både virke ved at vibrere eller suge.

Hvis du har svært ved at tænke på noget der gør dig ophidset, kan du måske tænke på situationer med din kæreste hvor det har føltes rart? Eller prøve at fantasere dig til situationer sammen med din kæreste? Tænke på hvad du har lyst til sammen med ham. Dine fantasier behøver heller ikke indeholde din kæreste – bare fordi man er kærester, så kan man sagtens fantasere om alle mulige og forskellige slags scenarier. Nogle gange hjælper det også lidt på fantasien at se på noget pornografisk materiale imens, hvis det er noget du har lyst til.

Håber du har fået svar på dit spørgsmål!

Ellers er du altid velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien
XX17