Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan taler jeg om sex?

Pige/Kvinde på _ år (119740)

Spørgsmål:

Jeg har fået en ny elsker, som jeg er meget glad for. Men han har en meget stor pik. Tidligere var jeg sammen med en fyr, der havde svært ved at få rejsning, men var god til at stimulere g punktet. Jeg er ved at væne mig til størrelsen. Men det har opstået et sår ved indgangen af skeden, der tar lang tid at hele. Jeg tror det kan være friktionen af kondomet, selvom det er meget tyndt. Det er et åbent forhold. Min tidligere fyr var meget god til at stimulere mig med kys og røre ved mine bryster, så jeg åbnede mig meget. Men den nye fyr er meget ligepå, og jeg ved ikke hvordan jeg ska tale med ham om dette.

Svar:

Hej med dig

Hvis du synes, det er svært at snakke om sex, er du langt fra den eneste. Mange synes det er svært at tale med deres partner om det – især når de vil have noget ændret. Vi er alle forskellige og har forskellige præferencer. Det gælder også sex. Så hvis du har præferencer ift. den måde I har sex på, vil du gør både selv og din partnere(e) en tjeneste ved at tage samtalen om sex op. Når du tager initiativet giver du også din partner tilladelse til og rum for, at I kan tale åbent om intimitet og sex.

Vi har herunder samlet nogle overvejelser til, hvordan du kan facilitere sådan en snak, 

Tænk på, hvor og hvornår du vil tale om det. For nogle opleves det væsentligt nemmere og mere naturligt at snakke om sex, lige efter at man har haft sex. For andre opleves det som mere sårbart. nogle foretrækker at starte snakken på en gåtur eller i sofaen med en kop kaffe. Ligesom at det for nogle fungerer bedst at snakke ansigt til ansigt, mens at det for andre er mest komfortabelt at tage samtalen på tekst, over sms, email, messenger eller lign. Så første skridt kan være. at finde ud af, hvordan du foretrækker at starte sådan en samtale.
Husk også på, at seksuel kommunikation foregår både før, under og efter sex. Du kan f.eks. vise ham, hvad du kan lide under sex ved at tage hans hånd og lægge et sted du vil. Du kan også verbalt fortælle ham, at du f.eks. vil bruge mere tid på alt det dejlige som sker inden pentrationsdelen (pik-i-skede-delen). Eller andet som du har lyst til. 

En anden god ide er at tage udgangspunkt i noget tredje under jeres samtale. I behøver ikke at sidde og kigge hinanden i øjnene, mens I snakker om sex (selvom det kan virke for nogle). Prøv at tage udgangspunkt i et fælles tredje. F.eks. porno, film eller tidligere oplevelser. Det kan i hvertfald være en nemmere måde at starte en samtale på. 

Til sidst må du huske på, at samtalen om sex må gerne være akavet eller famlende. Alt behøver jo ikke at være perfekt eller alvorstung.

 Vi håber det har været svar på dine spørgsmål. Du må også gerne skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66, hvis du vil høre mere om nogle af de ting, vi har skrevet til dig her. 

De bedste hilsner 
Sexlinien 
xx134