Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(118349)

Manglende afføring efter analsex

Spørgsmål:

Mit røvhul stopper op, når jeg har fået den i røven, så jeg kan ikke skide i flere dage efter, hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Der kan være forskellige grunde til, at du oplever ikke at kunne komme på toilettet efter analsex. Da du ikke har skrevet mere om dine omstændigheder, vil jeg prøve at komme med nogle af de mest almindelige bud. 

Hvis du har ondt efter du har haft noget oppe, kan dine muskler være spændt op på en måde, hvor det gør det svært for kroppen at give slip på afføringen. Din krops naturlige proces sker altså ikke, fordi kroppen ubevist "holder" på afføringen. Det samme gælder hvis du har fået en rift, eller en hæmoride i forbindelse med at have haft analsex. I de ovenstående tilfælde, kan det være godt at forebygge under sex, ved fx at huske at bruge nok glidecreme og at varme området godt op, inden der indføres noget i endetarmen. Hvis du først har ondt, eller har problemer med at komme af med afføringen, er det bedste du kan gøre, at give dig tid og ro på toilettet, uden at presse for meget. Det kan nemlig forværre det. 

En anden ting kan være, hvis du har brugt noget til at skylle/tømme endetarmen inden sex, så vil der helt naturligt gå lidt tid før du vil have afføring igen. Der skal du bare afvente at din krop igen er klar til at have afføring. 

Håber det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive til vores chat, eller ringe ind på 70202266 alle hverdage mellem 15-19. 

Med venlig hilsen Sexlinien, XX123
Transperson/transkønnet på _ år