Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

P-stav

Pige/Kvinde på _ år (117537)

Spørgsmål:

Hej jeg er en ung kvinde der har fået p-stav og er meget i tvivl da jeg er meget seksual aktiv (har en kæreste) hvor stor chance der er for at jeg bliver gravid da min p-stav blev skudt ind et forkert sted i armen (er der overhovedet et rigtigt?) og forkert tidspunkt. Noget der også har undret mig er ud af hvor mange kvinder der er på p staven bliver gravide? Er det 3 ud af 1000 eller? Er ikke særlig god til matematik Håber i vil svarer på denne besked hurtigt da det noget der virkelig gør mig nervøs og ved ikke om jeg skal tage til læge Knus Alberte

Svar:

Hej

Vi er ikke helt sikre på, at vi forstår, hvad du mener med, at p-staven er skudt ind et forkert sted. Hvis det er din læge/gynækolog der har lagt den, burde vedkommende vide, hvordan den skal placeres, sådan at det ikke udgør et problem. Man lægger p-staven på indersiden af overarmen fordi den her sidder forholdvis beskyttet og for at undgå, at den begynder at "vandre" (besvæge rundt i kroppen). Placeringen har ikke nogen betydning for, hvor meget hormon der udskilles.Vi ved ikke, hvornår du har fået p-staven, men hvis man har fået den indlagt inden for de 5 første dage af menstruationen, virker den med det samme. Hvis man har fået den indlagt senere, skal man bruge anden prævention (f.eks kondom eller pessar) i 7 dage. P-stav har en sikkerhed der nærmer sig 100% og anses pt som den mest sikre præventionsform der findes. Hvis du stadig er i tvivl eller bekymret for placeringen, kan du også kontakte din læge. 
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Sexlinien, XX101
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.