Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan kan man se om hun har lyst?

Dreng/Mand på _ år (117660)

Spørgsmål:

Hej. Hvis nu at man er på date eller i byen med en pige og gerne vil have hende med hjem for at kysse eller måske lidt mere, hvordan kan man så se på hende om hun også har lyst. Er der evt. en måde man kan spørge på uden, at det bliver for upassende?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål!

Det er nok svært at give et svar, som kan gælde i alle sammenhænge med alle piger. Men nogle gange kan det være en hjælp at tænke over, hvordan man godt selv kan lide at blive spurgt.

Hvis du er sammen med en pige i byen, som du synes er sød, og gerne vil invitere med hjem, kan du måske prøve bare at sige dét? At du synes hun er sød, og om hun vil med hjem til dig?

Hvis det er fordi du er bekymret for, om i begge to er indforståede med, hvad det indebærer at tage hjem sammen, så skal du bare huske, at et ja til at tage hjem sammen, ikke er det samme som ja til sex. Det kan altså godt være at hun gerne vil med hjem og sove eller kysse, men ikke har lyst til at der skal ske mere. Det samme gælder for dig selv. Hvis i ender med at snakke sammen i byen om, hvad i godt kunne tænke jer at lave sammen, kan i også altid skifte mening, når i kommer hjem. Og hvis man er i tvivl, om nogen har lyst, er det altid en god idé bare at spørge!

Vi håber det var svar på dit spørgsmål! Ellers er du altid velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00 og 19:00. Hilsen Sexlinien. Xx143

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.