Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

sex med ham der smittede mig

Pige/Kvinde på _ år (118747)

Spørgsmål:

Jeg er lige blevet færdig med min klamydia behandling, men har lige haft ubeskyttet sex. Så sagen er den, at ham jeg havde sex med faktisk var ham der smittede mig, han er også færdig med behandlingen. Det starter ud med kondom, men efter noget tid ryger det så af igen, og uden egentlig at tænke over det, fortsætter vi selvfølgelig. Efterfølgende kommer jeg så i tanke om, at der kan gå de der 7-14 dage efter behandlingen før man er smittefri. Så mit spørgsmål er, skal jeg starte behandlingen forfra eller? Har stadig 4 piller tilbage (2 dage mere) vil de virke hvis jeg tog dem eller hvordan? Mvh en pige der skal tænke sig bedre om…

Svar:

Hej! Du skal kontakte lægen og fortælle vedkommende, hvad der er sket. Det er jo trods alt et uheld, at kondomet gled af, og det gjorde det ikke meget mere risikabelt i forhold til smitte, at I så fortsatte uden. Lægen vil så tage stilling til, om du skal have udskrevet en ny behandling eller om det er bedre at vente og tage en ny test på et senere tidspunkt. Hvis du tester lige nu, vil testen fortsat reagere på den infektion, du lige har behandlet.

I mellemtiden er det en god idé, hvis du har sex med kondom med nye partnere. Du skal ikke tage de sidste piller  - de er for få til at de vil virke, hvis du er blevet smittet igen. Tværtimod vil du måske underbehandle klamydiainfektionen og det kan øge risikoen for at klamydia kan udvikle resistens mod behandlingen.

Har du flere spørgsmål, kan du skrive igen - eller du kan ringe eller chatte med os på hverdage mellem kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien, XX7.