Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kondom og partnerbytte

Dreng/Mand på _ år (120334)

Spørgsmål:

Hej Vi er et ægtepar, der er begyndt og lege med andre, ind til videre har vi kun været sammen med en ekstra fyr, og der har vi altid brugt kondom. Nu vil vi så udvide vores leg, med et par, så kommer der jo også en ekstra kvinde i spil, hvordan er det med kondom, er men fuldt ud beskyttet ved samleje, hvis man skifter når man bytter partner, det er jo ikke altid kondomet er på hele skaftet? Håber i kan forstå spørgsmålet Mvh (navn slettet af Sexlinien, for at sikre fuld anonymitet)

Svar:

Hej og tusinde tak for spørgsmålet! 

Dejligt at I skriver herind, og at I ønsker at der kan komme styr på præventionen i udvidelsen af jeres leg
. I er optimalt beskyttede, hvis I skifter kondom, under partnerbytte ja. Bare sørg for at vaske hænder, hvis der er kropsvæske på hænderne, evt. kan I lige spritte af, hvis I ikke gider gå ud til håndvasken. 

Mht. sexsygdomme, som f.eks. herpes og kondylomer, der smitter gennem hud-mod-hud kontakt, så kan kondom aldrig beskytte 100 %, hvilket skyldes (lige som I skriver), at et kondom jo kun dækker penis, og f.eks. ikke resten af kønsområdet, hvor der også kan opstå både herpes udbrud og kondylomer (kønsvorter). Hvis ingen af jer lider af hverken herpes, eller kønsvorter, så kan I fint bare dyrke sex med skift af kondom ved partnerbytte. Hvis en af jer dog opdager en kønsvorter eller tegn på herpes, så skal er det bedst ikke at dyrke sex, så længe der er tegn på udbrud, da I netop der ville have stor risiko for at smitte hinanden.

Når det gælder andre sexsygdomme, som smitter gennem kropsvæsker via slimhinder, så kan I f.eks. bruge kondom, eller slikkelap (man kan også bare klippe noget madfilm ud), hvis I vil sikre jer mod smitte gennem oralsex. Risikoen for at blive smittet med f.eks. klamydia og gonoré er ikke så høj gennem oralsex, som det f.eks. er ved vaginal og analsex. I skal være opmærksomme på at herpes på munden, kan blive overført til kønsdelene ved at give ubeskyttet oralsex. 

Vi håber svaret har givet et lidt bedre overblik, over hvordan I bedst beskytter jer mod sexsygdomme. Husk, at det er stort set umuligt at beskytte sig 100 % mod alt, og at det vigtigste er, at I alle er indforstået med rammerne og forholdsreglerne i jeres seksuelle leg.
I er meget velkommen til at skrive igen, hvis I har flere spørgsmål, eller stadig føler jer uafklaret. I kan også altid ringe eller chatte direkte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsener Sexlinien
XX132