Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smerter ved orgasme

Pige/Kvinde på _ år (120123)

Spørgsmål:

Jeg har prøvet at onanere et par gange nu, og hver gang det begynder at blive rart, så kramper min krop op. Og det er jo meget normalt inden orgasme, men problemet er at det bliver ved med at krampe sådan virkelig ubehageligt, hvor jeg så bliver nødt til at stoppe inden jeg kan nå at komme. Det er rigtig træls, for det føltes rigtig rart lige op indtil det punkt hvor det er som om det “bliver for meget” for min krop. Sådan det spænder helt vildt meget op, ligesom krampe i en muskel. Onanerer mest udenpå skeden og på klitoris ved ikke om det har noget med det at gøre :(

Svar:

Hej med dig 

Det er normalt, at musklerne kramper inden man får en orgasme. Men det er ikke mening, at det skal blive så ubehageligt, at du bliver nødt til at stoppe inden, du får en orgasme. Hvis smerterne er så ubehagelige, vil det være en god ide at kontakte din læge.

Ift. at du kun onanerer uden på skeden og på klitoris, må vi sige, at de fleste kvinder foretrækker faktisk at onanere på klitoris, da det føles rarest. Så smerterne har intet med den måde du onanerer på at gøre.  

Vi håber det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.

Hilsen Sexlinien
XX134