Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Han gjorde hans 'job' selvom jeg var stiv

Pige/Kvinde på _ år (117353)

Spørgsmål:

Hej, jeg havde dimissions dag i går, og der var så efterfølgende en fest. Jeg var rimelig stiv og kan ikke huske så meget. Der var en dreng der kom hen til mig og spurgte om jeg ville have sex. Jeg sagde ikke rigtigt noget til det fordi jeg var helt væk. Han vidste godt at jeg var stiv, men alligevel tog han mig på drengetoilettet og gjorde hans "job". Jeg fortryder det så meget, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Tør ikke at fortælle min mor om hvad der skete, fordi jeg skal på udveksling til USA og er bange for min fremtid bliver ødelagt. Hvad burde jeg gøre i denne situation? - Pigen på 15

Svar:

Hej! Hvis du var stiv og ikke sagde ja til at have sex med ham eller viste ham, du gerne ville have det, var det et seksuelt overgreb, drengen udsatte dig for. Det er kun hans ansvar og ikke dit, at det skete. Du er ikke skyld i det, der er sket, men din reaktion med ikke at turde fortælle det, er en helt naturlig reaktion på det skete.

Det er dit valg, hvad du vil gøre. De flestes erfaring er, at det hjælper at fortælle det til en anden, hvad der er sket. Så går man ikke rundt med det alene, men kan få hjælp. Du får også sagt fra på den måde selvom overgrebet er sket. For mange som har oplevet et seksuelt overgreb, så vil de helst bare glemme det så meget som muligt, men med tiden opdager de fleste at det påvirker dem meget mere og dybere end de havde troet, så det ikke går væk af sig selv.

At fortælle om det betyder ikke at ens fremtid er ødelagt - tværtimod kan det i højere grad være med til at redde ens fremtid, hvis man får snakket om det. Hvis du ikke tør sige det til din mor, hvem tør du så sige det til? Har du en anden voksen, du taler godt med og føler tillid til? Du kan også vælge at tage på det nærmeste regionale center for voldtægtsofre for at få hjælp eller du kan tale med politiet. Du kan se, hvor det nærmeste center ligger her på Voldtægt.dk eller den nærmeste politistation på Politi.dk her.

På Center for voldtægtsofre kan du tale med en sygeplejerske og en psykolog. Du kan også blive undersøgt for spor som kan hjælpe dig i en eventuel retssag, tale med en sygeplejerske og en psykolog. De gemmer sporene i op til et år og de kan også hjælpe med at anmelde det til politiet. OG så kan du få nødprævention for at undgå graviditet og blive tjekket for smitte med sexsygdomme og få behandling, hvis du er smittet.

Du skriver, du skal på udveksling; prøv at tænke på, hvordan det vil være, hvis du skal gå alene med det derovre uden nogen, du kan fortælle det til? Eller hvis du får brug for behandling. Og hvor svært det måske kan blive at forklare det, hvis du får brug for det.

Vi sidder på rådgivningen på alle hverdage mellem kl. 15-19, så du kan også chatte med os eller ringe til os.
Hilsen Sexlinien, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.