Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Løgne på nettet

Dreng/Mand på _ år (117746)

Spørgsmål:

Jeg er blevet falsk anklaget for overgreb. Jeg rørte hende ikke. Det har været dybt traumatiserende og klamt at blive anklaget for sådan noget, Jeg kan stadig føle mig beskidt. Jeg er bekymret for at kvinden som falsk anklagede mig vil skrive løgne om mig på nettet. Det vil rive op i traumet, og det er jo svært at forsvare mig selv. Må hun det? Jeg ved at bagvaskelse er ulovligt. Men jeg hører ofte at folk bliver anklaget i medierne, hvor de nægter sig skyldige, og der ikke er beviser. Jeg har ikke beviser for jeg er uskyldig. Men det er jeg. Hilsen Ofret.

Svar:

Hej! 
Tak for dit spørgsmål. Det lyder ikke som en særlig rar situation, du er i. 
At anklage nogen for fx overgreb eller voldtægt offentligt krænker individets retsikkerhed, og det er derfor ulovligt. Hvis det alligevel skulle ske, kan du kontakte politiet omkring sagen. 
Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 
Hilsen Sexlinien
XX116