Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvor lang tid varer en normal orgasme for piger?

Pige/Kvinde på _ år (120012)

Spørgsmål:

Hvor lang tid varer en normal orgasme for piger? Jeg har kun prøvet orgasme med mig selv og har altså ikke været sammen med nogen endnu. Ved ikke om der er forskel? Jeg synes det er vildt forskelligt hvor lang tid en orgasme varer. Jeg er normalt sammen med min pude og nogen gange tager min orgasme barer nogen få sekunder. Ved ikke om det så kan kaldes en "lille" orgasme? Men enkelte gange, det er tit hvis jeg har arbejdet med puden i lang tid, så kan jeg faktisk lissom være i "orgasmetilstand" i et halvt minut eller noget. Så er jeg også træt bagefter! Men hvorfor er det så forskelligt? Jeg tør desværre ikke snakke med mine veninder om det.

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid en orgasme varer. Dine oplevelser med dine orgasmer afspejler faktisk ret godt, hvor forskelligt orgasmer også kan se ud, når man har sex med andre end sig selv. Orgasmer kan nemlig føles meget forskellige fra gang til gang; Nogle kan være hurtige og små, mens andre kan være lange, intense og tage længere tid at opbygge. Ligesom du oplever at kunne være i ”orgasmeland” i længere tid, oplever nogle også at få flere orgasmer i træk. Der er intet, som er mere rigtigt end andet.
Det kan være så forskelligt fra gang til gang, fordi det handler om, hvordan man bygger orgasmen op, hvordan man lige har det dén dag, om man føler sig tryg, og hvordan sexen er – helt ligesom når man onanerer med sig selv. 

Vi håber, du det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os igen. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15-19 på chat, brevkasse og telefon 70 20 22 81.

Hilsen Privatsnak
xx133