Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120371)

Hvor ender æggene når æggelederen er blevet fjernet?

Spørgsmål:

Hej, Jeg har fået fjernet min ene æggeleder i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen. Nu undrer jeg mig over, hvad der sker med mine æg fra den æggestok, hvor æggelederen er fjernet. Hvordan kommer de ud, hvis de stadig bliver frigivet fra æggestokken? Mvh 

Svar:

Hej med dig,
Tak for dit spørgsmål.

Æggelederne sidder normalt omkring æggestokken som en tragt med små finger-lignende strukturer i kanten, som fanger de æg, der bliver frigivet fra æggestokken. Det betyder, at æggelederen ikke sidder helt tæt til æggestokken, og det er derfor heller ikke helt ualmindeligt at æg ikke bliver fanget i æggestokken selvom man stadig har den, men at det i stedet ender ude i bughulen. Når det sker, vil ægget gå til grunde og resterne bliver ”spist” af kroppens immunforsvar. Det samme vil ske med de æg som bliver frigivet fra den af dine æggestokke, som ikke længere har en æggeleder.

Vi håber det var svar på dit spørgsmål.
Mange hilsner,
Sexlinien
 
XX13
Pige/Kvinde på _ år