Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

han har mistet følelserne for mig

Pige/Kvinde på _ år (119685)

Spørgsmål:

hej, jeg har en ven som jeg har haft noget med men han har mistet følelserne for mig som mere end venner men jeg har stadig følelser for ham. vil gerne stadig være venner med ham men vil gerne af med de følelser jeg har for ham så jeg kun har venskabelige følelser for har brug for råd til hvad jeg kan gøre håber I kan hjælpe mig.

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 
 
Du kan prøve at fortsætte med behandle ham som en ven, og måske se dig om efter andre du kunne flirte med eller date. Følelser er en mærkelig størrelse, og de har tit en helt anden dagsorden end vi selv har. For eksempel kan man blive mega sur eller trist, når det bare passer vildt dårligt (i skolen, på arbejde eller til en fest). Og når man stopper et forhold, så hænger de kærlige følelser ofte ved, selv lang tid efter. Det kan for nogle tage op til 6 måneder før at forelskelse går over. Men, men, men... vi kan også prøve at hjælpe hjernen med at give slip på tankerne om den gamle flamme, ved at give den noget andet at tage sig til. Det kan du gøre ved at lave ting der ikke handler om ham. Ting du er glade for og går op i. Du kan også bruge tid sammen med andre, måske flirte med nogle nye, eller bruge tid med nogle andre drenge. Med tiden, så forsvinder de gamle følelser helt af sig selv. Og det kan være at det kun er når du bliver mindet om ham, at de følelser fylder noget hos dig. Så hvis du bruger noget mindre tid på ham og mere tid på andre ting - andre mennesker, så vil der være nogle nye følelser som erstatter de gamle. Det tager tid at komme videre, og ændre følelserne i et forhold. Så det er okay, hvis det ikke lige ændrer sig med det samme. Giv dig selv tid. 

Du kan også prøve at hente inspiration i denne her programserie fra Danmarks Radio om kærestesorger:
"Kærestesorger for Dummies", klik på teksten for se siden på dr.dk.
 
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109