Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min far har sagt til min klasse at jeg onanerer.

Pige/Kvinde på _ år (119858)

Spørgsmål:

Jeg sad og onanerede på mit værelse da min far kom ind og så blev han rigtig sur nu er det rigtig akavet at være sammen med ham fo han har også sagt det til min tante og min onkel johan han har også sagt det til min lærer og han fortaalte det på klassen

Svar:

Hejsa!

Først og fremmest dejligt for dig at du onanerer. Det er helt normalt når man er 14 år, og ikke noget at skamme sig over overhovedet. Når det så er sagt, kan vi godt forstå hvis du synes det er lidt pinligt eller ubehageligt at din far har set dig gøre det. Der er mange der rigtig gerne vil holde onani for sig selv, og seksualitet kan generelt være svært at snakke med sine forældre om.
Vi synes dog, at det er rigtig ærgerligt at høre, at din far er blevet sur på dig over det. Der er slet ikke nogen grund til at blive sur. Det er også ret tarveligt, at han har sagt det til din familie og fortalt det til din klasse og din lærer. Det burde han egentlig ikke blande sig i. Det er en rigtig ubehagelig situation at være i, men det kan måske hjælpe lidt at tænke over, at onani jo er helt normalt. Selvom det ikke er fedt at andre har fået at vide at du onanerer, så gør langt det meste af din klasse det sikkert også – så på den måde er du bare lige så normal som alle de andre.

Vi tror det kunne være rart for dig, at snakke med nogen om det. Det kan bare være nogle venner, veninder – eller måske en voksen du er tryg ved. En der måske kan sige til din far, at det ikke er i orden at han går rundt og fortæller om hvad du laver, når du er alene.
Hvis du har mod på det, kan du også selv sige til din far, at du ikke har lyst til at han skal gå at fortælle det til andre, og at det altså er helt normalt. Men vi kan virkelig godt forstå, hvis det er svært. Derfor kunne det måske være en ide, at snakke med en anden om det.

Du har lov til at onanere, uden at være bekymret for, at der er nogen der deler det med andre.

Du er meget velkommen til at chatte med os på nettet eller ringe på 70 20 22 66, hvis du har lyst til at snakke med os om hvad der er sket.
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien
XX21