Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

gravid i 6. uge. truer mit liv.

Pige/Kvinde på _ år (119125)

Spørgsmål:

hej jeg er gravid i 6. uge. truer mit liv. Jeg bor i Polen, men jeg har dansk forsikring, min mand har arbejdet i Danmark i to år, og der betaler vi skat. Læger i Polen, på trods af truslen mod mit liv, tillader mig ikke at afbryde graviditeten. Kan jeg få en abort i Danmark? Og hvordan kan jeg gøre det? Manden har et gult forsikringskort

Svar:

Hej! Du kan godt få en abort i Danmark, men du skal selv betale for den, fordi du ikke selv har det gule sundhedskort.

Det er kun muligt at få en abort i Danmark på et privathospital eller hos en gynækolog, når du ikke selv har det gule sygesikringskort. Du skal selv betale udgiften for aborten, men måske din forsikring dækker noget af udgiften? Da vi ikke kender din forsikring, kan vi ikke vide det. Prøv at tjekke med forsikringen.

Priserne kan være forskellige og afhænger også af abortmetoden - du kan se et par eksempler på priser her og her, hvor en medicinsk abort (med piller) koster 5.000-6.700 kr og en kirurgisk abort (udskrabning) mellem 5.000-12.300 kr.

I Danmark kan du kun få abort indtil 12. uge i graviditeten. I Sverige er det indtil 18.uge.

Vi håber, I finder en løsning. Hilsen Sexlinien, XX7.