Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Virkelig bange for graviditet

Pige/Kvinde på _ år (119788)

Spørgsmål:

Hej! Jeg er en 21-årig pige, som er virkelig bange for st være gravid. Man høre så meget om, at piger først ved det når de føder, og tror det er der min frygt kommer af. Jeg er på p-piller, men man har hørt om folk der er på dem, og alligevel er blevet gravid. Jeg var sammen med en tilbage i august, og jeg var ret fuld, men føler jeg husker vi brugte kondom. Det vil så også sige jeg ville være 5 måneder henne nu. Jeg har haft taget 5 negative graviditetsteste, men jeg er stadig bange. Jeg er ikke i nærheden af hvad andre maver er 5 måneder henne, og er naturligt meget slank. Jeg synes dog stadig min mave buler mere ud end normalt, og det mest nede ved livmoderen. Det kan sagtnes være jeg bare er begyndt at tage på, men jeg har bare aldrig set ud som jeg gør nu. Jeg føler hele tiden at der sker ting i min mave, men det kan også bare være noget helt normalt. Jeg kan ikke længere huske hvordan en normal mave føles, og jeg ved fskrisk ikke engsng længere hvordan min mave normalt så ud efter et måltid. Jeg synes bare jeg ser meget tykkere ud om aftenen, ift. hvad jeg husker jeg plejede. Dog er jeg helt flad på maven om morgenen, men har læst de fleste gravide er tyndere om morgenen. Jeg tror bare jeg har brug for nogle som siger jeg ikke er. Jeg har ikke været sammen med nogle siden, og der er kun tale om den ene gang for 5 måneder siden. Jeg tør ikke tage til lægen, for jeg er bange for svaret. :)

Svar:

Hej, og tusinde tak for dit spørgsmål! 
Du er ikke gravid. Det kan simpelthen ikke være fysisk muligt ud fra de ting du har bekrevet i din besked. Du har taget 5 negative graviditetstest, og har ikke  beskrevet nogle af de klassiske graviditetssymptomer, såsom; ømme bryster, større brystvorter, kvalme, ekstrem træthed, ondt i musklerne, og selvfølgelig et ophør af menstruationen. Måske har du hørt om nogle der var gravid uden at vide det, og så lige pludselig skulle de føde et barn? Det sker ekstremt ekstremt sjældent, men derfor sådan et program stadig godt påvirke kan det godt påvirke, at hvis det omhandler en stor frygt, man måske selv går rundt med. Hvis du føler at det tager så meget overhånd, at det påvirker din hverdag, så kan det være en rigtig god idé at du får talt med nogen om det i virkeligheden. Måske en du er tryg ved, som en ven eller et familiemedlem? Eller en terapeut, hvis det fylder så meget at du ikke synes du kan leve dit liv ordentligt. Det er helt normalt, at man i perioder i ens liv godt kan være besat af en tanke/frygt, og at den fylder alt for meget. Og det går for mange over af sig selv igen, men hos nogle kan det hjælpe at tale med en professionel om det. 

Måske kan det hjælpe dig at tænke på, at de piger/kvinder der lige pludselig fødte et barn, eller opdagede en graviditet ekstremt sent, har jo netop ikke været opmærksomme på deres egne kroppe? Bagefter har de næsten alle sammen godt kunne se nogle symptomer, men de har måske været stresset, distanceret, eller slet ikke tænkt at det overhoved kunne være muligt, og derfor har de heller ikke tænkt over det, eller bemærket hvis deres krop havde forandret sig lidt. Du er jo tydeligvis meget opmærksom på din krop, og du beskriver ingen graviditetssymptomer, udover at du synes du buler lidt ud på maven, men det kan skyldes SÅ mange ting. Generelt får man ofte lidt mere fedt om maven når man går fra teenageårerne til at blive voksen, altså kan det også være det der er årsagen. Det kan også være at du måske generelt bare lider lidt af oppustethed her for tiden. Det lyder i hvert fald slet ikke til at skyldes en graviditet. 

Vi håber du kan bruge svaret, og at det måske kan give dig lidt ro. Du er meget velkommen til at skrive igen, eller du kan ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66

Bedste hilsener Sexlinien
Xx132