Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

aldrig haft rigtig seks

Pige/Kvinde på _ år (117640)

Spørgsmål:

Hej jeg er 36 år gammel har aldrig haft rigtig seks jeg er så bange for første gang aldrig rigtig prøvet det før hvordan gør man det med en fyr som man er lidt lun på og gerne vil være i et forhold hvordan siger man til Fyren at man gerne vil have sex med ham når man kommer sammen jeg frygter at jeg blev forladt af ham Aldrig har haft sex med ham har aldrig haft sex det er kun det jeg føler med den sidste kæreste jeg havde det var han sur over Vig vi var kun sammen i næsten to år og nu er det Helt slut Han beskyldte mig for rigtig mange ting jeg er virkelig ked af det over han behandler mig sådan fordi han brokker sig over at han aldrig fik noget sex af mig hvad gør jeg næste gang jeg står i den situation igen

Svar:

Hej! Din gamle kæreste lyder som om, han var meget ked af, I ikke havde sex sammen. Du skriver ikke noget om, hvad der gjorde, I ikke havde sex. Eller hvordan I havde det sammen, snakkede sammen og den slags.

For at have lyst til sex med en anden, er det vigtigt at føle lyst til vedkommende. Så hvis du føler lyst til ham, du er lun på, er det måske ikke helt samme problem som med din sidste kæreste.

Første skridt er at vise, du er lun på ham - og dér behøver du ikke tænke så langt frem, så du tænker sex endnu. Du har altid lov til at vise den anden, du er lun på ham indtil han enten gengælder det eller siger nej tak. Siger han nej tak, skal man ikke fortsætte selvfølgelig.

Hvis det er gengældt, kan I bruge lidt tid på bare at lære hinanden at kende og lave noget sammen som at spise middag, se film eller gå ture, på museum eller hvad I kan lide at lave. Måske endda nusse og kysse lidt.

Hvis I begynder at kysse, er det måske en god idé at fortælle ham, du har lyst til sex med ham, men at du ikke har så meget erfaring med det. Hvis han er glad for dig, betyder din seksuelle erfaring nok ikke så meget. Måske han endda vil synes det er spændende at få lov til hjælpe dig med at finde ud af, hvad der føles dejligt for dig?

Du kan forberede dig selv også til at have sex, hvis du forsøger at onanere - det betyder at du kæler for din egen krop på de steder, du synes føles dejligt eller er nysgerrig på, hvordan det føles at blive rørt på. Det kan være på lår, bryster, i skridtet, inde i skeden - ja, på hele kroppen. Prøv at læse lidt om, hvordan piger kan onanere her på vores side om pigers/kvinders onani.

Hvis du ender i den samme situation med en ny kæreste som med din tidligere kæreste, kan du prøve at gøre noget andet end det, du gjorde med den tidligere kæreste. Det er tit en god idé at fortælle, hvordan tingene hænger sammen for dig. Hvis han brokker sig, kan du prøve at sige 'jeg tænder altså ikke på brok, hvis du gerne vil have mig til at have sex med dig'.

Held og lykke med ham, du er lun på. Hilsen Sexlinien, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.