Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er det vigtigt at bruge beskyttelse, hvis det er begges første gang?

Dreng/Mand på _ år (118274)

Spørgsmål:

Er det meget vigtigt at bruge beskyttelse? alle siger altid at det er fordi at man kan få kønsygedomme men hvis det er vores begge to først gang er der vel ikke nogen mulighed for kønsygedomme eller er det stadig muligt

Svar:

Hej, 

Det giver god mening, at du spørger. Det er rigtigt, at der ikke er stor sandsynlighed for at blive smittet med en sexsygdom, når man endnu ikke har haft sex med nogle. Vi kender ikke jeres situation, og vil derfor blot minde om, at sexsygdomme ofte smitter gennem slimhindekontakt, så hvis I fx ikke tidligere har haft penetrationssex, men til gengæld har givet oralsex til en anden, så vil der være en risiko for smitte med sexsygdomme. Hvis personen du skal have sex med er en pige, så vil en anden overvejelse være, om I bør bruge kondom for at beskytte jer mod graviditet. 

Du kan læse mere om prævention på vores emneside her: https://www.sexlinien.dk/emneside-praevention/praevention. Måske du også har lyst til at læse noget om 'den første gang', det kan du gøre her: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksuelle-lyster/foerste-gang 

Vi håber, at du fik svar på dit spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19. 

Mange hilsner, 
Sexlinien, xx125


Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.