Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan ikke komme ind i hende

Dreng/Mand på _ år (119360)

Spørgsmål:

Hej brevkasse Jeg har et kæmpe problem jeg er en tyk mand og har lige fået en kæreste problemet er at min pik ikke er særlig stor faktisk er den så lille jeg ikke kan komme ind i hende jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jo tabe mig så den bliver længere eller mindre skult men har i en ide til hvordan jeg kan forsøge at komme ind i hende med en stilling eller noget hvad er lettes og bedst eller har i andre gode råd Håber virkelig i kan hjælpe mig da jeg er bange for hun ikke vil mig i længere tid grundet det

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er helt normalt, at det kan være lidt sværere at have penetrationssex, hvis maven er i vejen, og man samtidig er udstyret med en kortere penis, men fat mod, for der er råd at hente, og hvis din kæreste elsker dig (eller er utrolig glad for dig, hvis I ikke er nået dertil endnu), så er det ikke størrelsen på din mave eller penis, der afgør om hun vil dig, eller ej. 

En sexstilling der ofte fungerer godt, for mænd med en lidt kortere penis, er den gode gamle "doggy-style" eller simpelthen bare bagfra. Hvis du kan nå fat om din kærestes baller, og måske sprede dem lidt, så har du bedre adgang til at komme tættere på hendes vagina. Hvis du har brug for at støtte dig under stillingen, kan i måske gøre det i sofaen,  op af væggen, eller op ad sengegavlen (hvis I har sådan en). 

En anden god stilling er "ansigt-til-ansigt" , hvor din partner sidder oven på dig, enten i sofaen eller måske på sengekanten. Du kan trække din partner så tæt på så muligt, og hun har også mulighed for at kunne presse sit underliv mod dig, og på den måde stimulere klitoris. Du har samtidig mulighed for at kærtegne hendes bryster mave, skuldre osv.

I kan også prøve at have sex, hvor din kæreste ligger ned, f.eks. på et bord, eller hvis jeres seng er lidt høj, mens du står op, og din kæreste har sin ene fod på din skulder, med bøjet ben. Du kan også, hvis hun har lyst, tage fat i hendes ankel eller fod, og på den måde prøve at komme dybere ind i hende.

DIn kæreste kan også sætte sig på dig med ryggen til, også kaldet for en "reverse cowgirl", hvor hun rider dig med ryggen til. Her har du mulighed for, også at hjælpe med at styre tempoet, ved at holde om hendes balder, og hvis du oplever at din egen mave er i vejen, så kan du også holde den oppe med dine hænder, imens hun sidder oven på dig. 

Det her er blot et par forslag. Du kan eventuelt selv udforske flere forskellige stillinger på nettet. Her til sidst, vil vi også blot tilføje, at langt de fleste kvinder er meget mere følsomme omkring klitoris og kønslæberne, end de er inde i selve skeden. Derfor kan forkæle og tilfredsstille din kæreste, på 100 andre måder, end ved penetration, f.eks. ved at give hende oralsex på forskellige måder, eller kysse hende over hele kroppen, og massere hende osv. osv. 

Vi håber at du kan bruge svaret, hvis ikke er du meget velkommen til at skrive igen, det er du selvfølgelig velkommen til uanset hvad. :-) Du kan også ringe til os på telefonnummer: 70 20 22 66, eller chatte med os. Vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.

De bedste hilsener Sexlinien
xx132