Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har søgt på og set børneporno

Dreng/Mand på _ år (118041)

Spørgsmål:

Hej, nu vil jeg være helt ærlig, og lige til sagen: Jeg har søgte og så på børneporno på dark web i samlet ca 15. minutter (søgte rundt i 10 min, var på hjemmesiden i højst 5 min) Jeg nåede ikke at se særlig meget, faktisk nåede ingen videoer at blive afspillet på nær et 4 sekunders preview, da resten krævede login, jeg nåede at klikke på 2-3 videoer, men ingen af dem afspillede som sagt. Jeg lukkede det hele ned igen. Jeg gjorde det af nysgerrighed, og har ikke nogen historik med børneporno i forvejen, og ser heller ikke mig selv som en person der vil kunne finde på det, så ved ikke hvorfor jeg lige pludselig blev nysgerrig. Jeg downloadede intet, og jeg brugte TOR-browser uden VPN. Er dette noget politiet vil kunne finde ud af, at jeg har gjort? Jeg vil gerne undgå ballade, da jeg virkelig fortryder det, og selv ved at det ikke er det jeg tænder på, var bare dum nysgerrig lige pludseligt. ps. dette hjælpe nok ikke, men jeg gik kun efter at finde noget med 16-17-årige, da dette er meget tæt på min egen alder. Alt under denne alder havde jeg ikke nogen interesse i. Hjemmesiden jeg havnede på indeholdte desværre ned til 10-årige, men dette kiggede jeg ikke på.

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Det er ulovligt (og derved strafbart) at producere, deltage i, søge på, downloade og se børneporno. Om politiet kan finde frem til at du har søgt på og set børneporno, kan vi desværre ikke svare på.

Vi forstår at du fortryder det og ikke tænder på børneporno, men vi synes alligevel vi vil informere lidt om muligheden for at søge hjælp, hvis man oplever at have seksuelle fantasier om børn.

Man vælger ikke selv at være pædofil, men man kan vælge at søge hjælp, hvis man har seksuelle fantasier om børn. Det er blandt andet derfor at tilbud som CTRL og Bryd Cirklen findes. Begge tilbud er rådgivningstilbud, som hjælper pædofile med at få kontrol over deres seksualitet, så seksualiteten ikke kontrollerer dem. Ved benyttelse af tilbuddene, forebygger man altså både at begå skade på børn og på sig selv - for ligesom alle andre, fortjener mennesker der lever med pædofili også at leve et godt, berigende liv.

Da pædofili er stigmatiseret i samfundet, oplever pædofile ofte skam, hvilket kan resultere i isolation og afskærelse fra resten af samfundet. Som pædofil er man derfor i højrisiko for at udvikle angst, depressioner og selvmordstanker. Det estimeres at der i Danmark lever mellem 60.000 og 175.000 mennesker med pædofili, så selvom det kan føles ensomt, er man ikke alene. 

Selvom vi ikke direkte kunne svare på dit spørgsmål om, om politiet kan registrere dine søgninger på børneporno, så håber vi alligevel at svaret her kan give dig mere viden. Du er altid velkommen til at kontakte os igen, hvis du har flere spørgsmål. Vores chat og telefon er åbent alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 66. XX105

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!

Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.