Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Voldsomme kramper efter spiral

Pige/Kvinde på _ år (119514)

Spørgsmål:

Hej, Jeg fik d. 24 oktober opsat en spiral, som gav mig voldsomme kramper, som om jeg var i fødsel. Og nu 3 dage efter føler jeg stadig kramper, bare mindre.. Jeg er stadig i gang med min p-pille pakke, så jeg får ikke naturligt menstruation før om nogle uger. Hvornår forsvinder disse smerter, for min gynækolog sagde højst et par døgn. Kan ikke en gang gå udenfor uden kramper, og jeg har aldrig været typen med mange kramper under mens.. Mvh kvinde 21 år

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. 
Det lyder godt nok ikke rart med de kramper, du oplever. Man kan godt opleve sammentrækninger i livmoderen, som føles som kramper, i et par uger efter oplægningen. For nogen, kan kramperne komme og gå i varierende grad i et stykke tid efter det også, men de er typisk værst i dagene lige efter, man har fået lagt den op. 
Hvis du ikke har været vant til kramper under menstruationen før, kan det godt føles som en voldsom oplevelse. 
Hvis der går mere end et par uger, og du stadig oplever kramper i sådan en grad, at du har svært ved at gøre de ting, du plejer at gøre, så kan det være en idé at ringe til din læge eller din gynækolog og høre dem ad. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe eller skrive ind igen. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19 og vores telefonnummer er 70 20 22 66.
De bedste hilsner
Sexlinien, XX117