Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sex uden prævention

Pige/Kvinde på _ år (118918)

Spørgsmål:

Hej Jeg stoppede min mens for ca. 10 dage siden. For 5 dage siden havde jeg sex uden prævention, så tog derfor en fortrydelsespille efter. 5 dage efter jeg tog fortrydelses pillen er jeg begyndt at bløde igen. Jeg plejer altid at have en nogenlunde regelmæssig mens, så ved ikke hvad det kan betyde at jeg nu bløder igen. Er der noget jeg skal gøre? Eller eventuel blive testet for?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. 

Fortrydelsespiller, eller nødprævention, som det også kaldes kan give dig forbigående blødningsforstyrrelser, så menstruationen kan komme tidligere eller senere end den plejer. Det kommer ofte an på hvornår i ens cyklus man er, når man tager den. Pillen kan også gøre at man pletbløder. Så det er ikke til at sige, hvad det betyder at du bløder nu her. Det kan altså betyde forskellige ting. 
 
Uanset hvad, bør du få foretaget en graviditetstest tre uger efter, at du har taget pillen. Graviditetstests kan købes på apoteket og i supermarkedet. Og ellers kan du gå til din egen læge og blive testet. 

Derudover vil det også være en god idé at blive testet for sexsygdomme når du har haft ubeskyttet sex. For det er ikke altid man får symptomer. Dette kan også gøres hos egen læge, 3 uger efter ubeskyttet sex. Så måske skal du allerede nu bestille en tid til 3 uger efter, så kan du blive testet for både graviditet og sexsygdomme?

Håber det var svar på dine spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive til vores chat eller ringe til 70202266 alle hverdage mellem 15-19.

Med venlig hilsen Sexlinien XX123