Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

fortsætter jeg med at have menstruation?

Pige/Kvinde på _ år (118980)

Spørgsmål:

Hej, Jeg vil begynde på p piller, på min første menstrationsdag, hvis jeg gør det fortsætter jeg så med at have min menstration i de fem dage jeg normalt vil have eller bliver den påvirket af det?

Svar:

Hej! Her på Sexlinien oplever vi tit piger som bliver forskrækkede over at blødningen forsvinder, så det er rigtig fint, du spørger.

Ingen kan vide, hvordan lige præcis du bliver påvirket i forbindelse med din opstart på p-piller, men det er normalt, hvis ens menstruation bliver påvirket, fx at blødningen stopper, bliver meget mindre end den plejer eller hvis du bløder i færre dage.

Det er en fordel at starte på første blødningsdag, fordi du så er beskyttet mod graviditet allerede fra den første dag.

Har du flere spørgsmål, kan du skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med os rådgivere på alle hverdage mellem kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien, XX7.