Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Skal jeg fortsætte med at flirte med min veninde?

Pige/Kvinde på _ år (118121)

Spørgsmål:

I min venindeflok er en af pigerne begyndt at flirte med mig. Hun er supersød og køn og god at snakke med så foreløbig har jeg flirtet lidt tilbage. Men jeg ved også positivt at hun har været sammen med mindst to andre piger i vores venindeflok. Og jeg gider jo ikke bare være endnu et "trofæ" eller noget hvis det er det. Så jeg er meget i tvivl om jeg skal blive ved at flirte tilbage for at få ting til at ske eller jeg skal lade være. Hvad ville i gøre hvis i var mig?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

Du kan ikke vide, hvilken relation din veninde ønsker at have ift. dig, medmindre du spørger hende om det. Du kan evt. prøve at fortælle hende, at du har lagt mærke til, at hun har flirtet med dig på det seneste, og du er glad for den opmærksomhed du får. Men samtidig ønsker du ikke at få samme slags relation til hende, som hun har haft til de andre piger. Ud fra hendes svar kan du vurdere, om du vil fortsætte med at flirte. Om du vil fortsætte eller ej er handler udelukkende om, hvad du ønsker, og der findes ikke en universal regel om, hvad der er rigtigt at gøre.

Vi håber at svaret her var en hjælp. Ellers er du velkommen til at skrive ind igen. Du kan også chatte med os eller ringe på 70 20 22 66 alle hverdage mellem kl. 15-19. XX134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!

Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.