skedekrampe
Når skeden føles for lille og smal
Skedekrampe er en ubevidst sammentrækning af musklerne i bækkenbunden som forhindrer samleje.
Skedekrampe er, når en piges egen krop spænder så meget i de muskler i bækkenbunden, der omgiver skedeåbningen, at det gør ondt eller er helt umuligt at føre noget ind i skeden.
Særligt er det musklerne i den sidste tredjedel af skeden, som trækker sig sammen og lukker helt eller næsten helt for skedeindgangen.
Skeden lukker så meget sammen, at det bliver meget svært eller helt umuligt for pigen at have samleje eller sex i skeden, eller at sætte en tampon/menstruationskop op.
Skedekrampe er meget sjælden. Mellem ½-4 % af kvinder har skedekrampe.
Skedekrampe opstår, fordi kroppen reagerer reflektorisk. Det er, når kroppen reagerer helt automatisk på noget. Det kan være en berøring på et sted, hvor man ikke er vant til det, fx når man bliver berørt første gang i skeden.
Det er altså ikke noget en pige/kvinde gør med vilje - det er vigtigt at vide, fordi det kan være frustrerende som partner at opleve ikke at kunne have samleje.
Skedekrampe kan også komme, hvis pigen/kvinden føler sig utryg eller er bange for smerte.
Det er helt almindeligt, at det fx kan være svært for en pige at få noget op i skeden – især, hvis hun ikke har prøvet at have sex i skeden før.
Det betyder ikke, at hun lider af skedekrampe.
Det er dog stadig vigtigt, at pigen lærer at slappe af i skedens muskler.
Hvad kan man gøre?
Da skedekrampe ikke er et fysisk problem i skeden, kan man ikke behandle problemet medicinsk.
Hvis man har skedekrampe, skal man gå til lægen med problemet for at få hjælp og for at udelukke andre fysiske årsager til smerte, som eventuelt skal behandles.
Behandlingen af skedekrampe sker dels gennem gradvis tilvænning til berøring, dels kognitiv – dvs. samtaler med en psykolog eller en klinisk sexolog – og dels øvelser, hvor pigen lærer at afspænde musklerne i skeden.
En af måderne er, at pigen/kvinden en-to gange dagligt indsætter dilatorer - små plastikstave - i skeden og langsomt vænner sig til gradvis større stave.
Hun skal ikke gå rundt med dem, men ligge med dem inde i skeden et stykke tid.
Med jævne mellemrum har hun en samtale med lægen om, hvordan det går. Eller med en psykolog eller klinisk sexolog.
De fleste med skedekrampe, har dem allerede når de begynder at have sex, mens nogle få oplever først at udvikle skedekramperne senere i livet.
