Guide til glidecreme

 

Med glidecreme kan du gøre sex bedre. Både når det handler om onani, sex med en eller flere partnere eller hvis du bruger sexlegetøj. Glidecreme er godt, hvis du ikke bliver våd nok af dig selv, men kan også være et godt og lækkert hjælpemiddel til alle andre.

Men hvilken slags skal du vælge?

Når man kigger rundt i markedet, er der mange forskellige slags at vælge imellem, og det kan være svært at vide, hvilken man skal vælge. Vi har lavet en kort guide til dig, så du kan vælge den slags creme, der er bedst for dig.

 

Vandbaseret glidecreme

Vandbaseret glidecreme giver både en glimrende glideeffekt og en følelse af fugtighed. Vandbaseret glidecreme er velegnet til brug med kondomer og alle typer sexlegetøj uden at beskadige følsomme overflader. Med en vandbaseret glidecreme opretholder man en naturlig friktion, men glideeffekten varer dog ikke lige så længe, som hvis du bruger silikonebaseret glidecreme. Derfor kan det ofte være nødvendigt at tilføje mere glidecreme efter et stykke tid.

 

Silikonebaseret glidecreme

Silikonebaseret glidecreme giver en blød og glidende fornemmelse. Konsistensen føles mindre våd end den vandbaserede glidecreme, og den giver et mere langvarigt glid. Hvad du foretrækker er en personlig sag, men nogle oplever, at glidecreme lavet udelukkende af silikone kan give en lidt for intens glideoplevelse.

Silikonebaseret glidecreme kan bruges med både latex- og plastkondomer, hvilket gør det dejligt fleksibelt. Dog skal du være forsigtig, når du bruger silikonebaseret glidecreme sammen med sexlegetøj, især dem lavet af silikone eller cyberskin, da det kan skade materialet. Så tænk over hvad du vælger, alt efter hvad du skal bruge det til.

 

Mix af vand- og silikonebaseret glidecreme 

Du kan også vælge en hybrid eller cream gel glidecreme, som er et mix af vand og silikone. Fordelen ved denne er at den giver samme glid som den silikonebaserede, men giver fugt som den vandbaserede.Denne type glidecreme er god, hvis du oplever  følsomme eller tørre slimhinder, da kombinationen af vand og silikone kan virke plejende.

Mange vælger denne type, hvis de skal bruge analt sexlegetøj, da den ikke skader sexlegetøj af silikone, og den har en bedre glideeffekt end den rent vandbaserede.

 

Glidecreme til forskellige typer sex

Det er godt at vælge den glidecreme som passer bedst til den slags sex man skal have.

 

Glidecreme til vaginal sex

Ved vaginalt sex kan du bruge alle typer glidecreme, men tænk på at ikke anvende en glidecreme baseret på vegetabilske olier hvis i anvender kondom. Det kan opløse og skade kondomet.

 

Sex med sexlegetøj

Når du bruger sexlegetøj er det en god ide, at bruge en vandbaseret glidecreme da silikonebaseret glidecreme kan skade følsomme ydersider på sexlegetøj, der er fremtillet af silikone og cyberskin.

 

Glidecreme til analsex

Det er en rigtig god ide, at bruge glidecreme ved analsex. Endetarmen skaber ikke naturlig lubrikation. Ved analsex bør du bruge silikonebaseret glidecreme, som giver langvarigt glid.

 

Glidecreme til oralsex

Til oralsex kan du bruge vandbaseret glidecreme uden silikone. Det er vigtigt at være sikker på at glidecremen er spiselig. Der findes også glidecreme med smag og duft, som du kan prøve.

 

Indholdet er lavet i samarbjede med RFSU.

 

 

Læs meget mere om sex her