interkøn

Hvad er interkøn?

Interkøn betyder, at man er født med både mandlige og kvindelige kønstegn.

 

Man taler om interkøn, når sammensætningen af en persons ydre eller indre kønsorganer, kønshormoner eller kønskromosomer er forskellig fra det, vi er vant til at tænke på som mandligt eller kvindeligt.

I de fleste tilfælde bliver børn født med tydelige kønstegn, som vi definerer som enten en dreng eller en pige.

Men nogle børn fødes, hvor deres køn ikke er tydeligt eller de har kønstegn fra begge de to køn.

Eksempelvis kan et barn fødes med kønstegn, der både ligner en pik og en skedeåbning.

Det betyder, at man ikke klart kan se, om det er en dreng eller en pige, der er blevet født.

 

Flere køn end mand og kvinde?

Interkøn udfordrer således vores opfattelse af, at der kun findes to køn - mand og kvinde.

Interkøn åbner for en bredere forståelse af køn og eksistensen af flere køn end det vi normalt kalder 'mand' og 'kvinde'.

Før i tiden kaldte man en person for 'hermafrodit', hvis vedkommende var født med kønstegn fra begge køn.

I dag ved vi, at der også findes andre slags interkønnede personer, hvor det bare er svært at se, at de er interkøn.

De kan blive født og ligne en dreng eller en pige, men alligevel have kønstegn inden i sig fra det andet køn end det køn, de ligner på den ydre krop.

Nogle gange finder en interkønnet person først ud af sin interkønnethed, når han eller hun kommer i puberteten.

Andre med interkøn finder måske først ud af det som voksne, fordi de ikke kan få børn.

At være interkønnet er ikke det samme som at være transkønnet.

 

Flere former for interkøn

Et menneskes biologiske køn kan være sat sammen på flere måder, end kun som mand eller kvinde.

Det biologiske køn består både af kønskromosomer, kønshormoner, ydre kønsorganer og kønskirtler (testikler og æggestokke).

De fleste kvinder har to X-kromosomer, og de fleste mænd har både et X-kromosom og et Y-kromosom.

Kromosomerne er med til at bestemme, hvor meget af hvilken slags kønshormoner ens krop kommer til at producere.

Kønshormonerne styrer så den kønslige udvikling både når man er foster og som barn og voksen.

Både mænd og kvinder har mandlige og kvindelige kønshormoner i kroppen, men i forskellige mængder afhængigt af kønnet.

Interkønnede kan godt have det mandlige Y-kromosom og testikler, men kvindelige ydre kønsorganer.

Eller have to X-kromosomer og æggestokke, men mandlige ydre kønsorganer.

Interkønnethed kommer tit af, at man har mere end to kønskromosomer, fx to X-kromosomer og et Y-kromosom.

Eller at man har en genetisk fejl, som gør, at ens krop ikke reagerer på et bestemt kønshormon som det skal.

 

Skal man gøre noget ved det?

Hvis man helt eller delvist har kønsorganer fra begge køn, kan man vælge at tackle det på forskellige måder.

Nogle er helt åbne omkring det, andre fortæller det kun til de nærmeste, eller måske kun til forældrene og lægen.

Forældrene skal også vælge, om de vil være åbne omkring det.

Og det kan fx være svært at beslutte, om barnet skal leve som dreng eller pige eller noget andet.

Før i tiden blev interkønnede børn opereret så de fik et tydeligt køn.

Det gør man ikke længere, fordi man ikke kan vide, hvilket køn barnet selv vil opleve og udtrykke sig som.

Det kan barnet selv blive klar på gennem sin opvækst.

Man opererer heller ikke automatisk på kønsorganerne længere, fordi operationer kan medføre en lille risiko for infektion.

Det kan i øvrigt også ødelægge følsomt væv og nerver, som kan have stor betydning for den interkønnedes sexliv som voksen.

Selv om man ikke længere automatisk opererer, bliver mange interkønnede behandlet med kunstige kønshormoner.

Eller får opereret æggestokke eller testikler væk, hvis de ligger inde i kroppen.

Det gør man på grund af en risiko for, at de kan føre til kræft.