Sterilisation

Hvad er Sterilisation?

Sterilisation er en præventionsmetode, som mænd og kvinder kan anvende for at undgå graviditet, når de har sex med hinanden.

Præventionsmetoden er meget sikker, men du vil ikke kunne blive gravid eller gøre nogen gravid fremover, hvis du får foretaget en sterilisation.

Sterilisation beskytter ikke mod sexsygdomme.

Sterilisation af kvinder

Kvinden bliver opereret, så æggenes vej gennem æggelederne afbrydes. Dermed kan sædceller og æg ikke mødes, og kvinden kan ikke blive gravid.

Æggelederen lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på.

Sterilisation af kvinder er et stort indgreb i kroppen, selv om selve operationen er lille. Den foretages under fuld bedøvelse på et hospital.  

Ofte taler man med kvinden forud for at sterilisationen gennemføres om at lægge en hormonspiral op i stedet for at gennemføre sterilisationen. Spiral kan tages ud igen, hvis man fortryder og er lige så effektiv som sterilisationen.

Efter sterilisationen

Selv om en kvinde er blevet steriliseret, vil hun stadigvæk have ægløsning én gang om måneden.

Ægcellerne opsuges i kroppen som andre celler, og menstruationen fortsætter, som den plejer.

Hormonproduktionen er uændret, og kvindens sexlyst og orgasmer påvirkes ikke af indgrebet.

Hvornår virker metoden?

Sterilisationen virker umiddelbart efter indgrebet.
  

Sterilisation af mænd

Sterilisation af mænd forhindrer, at manden kan gøre kvinder gravide.

Ved sterilisation af mænd fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem pikken.

Man kan stadig få udløsning. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud som før, men der er ingen sædceller i.

Der dannes stadig sædceller, men de opsuges i kroppen på samme måde, som andre celler.
Sterilisation af mænd foretages på et hospital eller hos en speciallæge under lokalbedøvelse.

Du udskrives med det samme efter indgrebet.
 

Efter sterilisationen

Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil få de samme orgasmer.

Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i.

Din hormonproduktion er uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.

Hvornår virker metoden?

De første tre måneder efter indgrebet kan der endnu være sædceller i sædvæsken. Det er derfor nødvendigt at bruge en anden præventionsmetode i de første tre måneder.

Det er vigtigt at få foretaget en sædprøve, som skal være uden sædceller, før du og din(e) partner(e) holder op med at bruge anden prævention.
 

Gener efter sterilisation

Der er få gener bagefter. Lige efter operationen kan det tramme lidt i arrene, og der kan komme lidt hævelse og blodansamling.

Du behøver dog ikke at afbryde dit sexliv, og du kan blive ved med at passe dit arbejde. I enkelte tilfælde kan der være lette smerter i dage og uger efter indgrebet.

I nogle tilfælde kan de ophobede sædceller danne små knuder i pungen, som ofte forsvinder af sig selv. I sjældne tilfælde kan det være nødvendige at bortoperere dem.
 

Kan man fortryde?

Før du får foretaget en sterilisation, bør du gøre dig klart, at du ikke kan fortryde det senere.

Det er muligt at genskabe passagen både i sæd- og ægleder, men det lykkes langt fra altid. Hvis du har fået en ny partner, vil man de fleste steder tilbyde reagensglasbehandling i stedet for operation. Kun for ca. halvdelen lykkes det at opnå graviditet efter fortrudt sterilisation.

Fortryder du og ønsker en operation, kan du også selv betale for operationen på en specialklinik.
 

Hyppigheden af fortrydelse er ca. 6  %-7  %. Den er højest blandt personer under 30 år.

Hvis du vil steriliseres

Hvis du tænker på at blive steriliseret, skal du henvende dig hos lægen eller på en præventionsklinik.

Lægen forklare dig om indgrebet, hvordan det udføres og hvilke komplikationer der kan opstå.

Du vil også blive fortalt, at det er en endelig beslutning og at sterilisation er vanskeligt at omgøre.

Efter samtalen skal både du og lægen skrive under på, at du har fået disse oplysninger.

Når du har besluttet dig for sterilisation, vil du først få en tid nogle måneder efter, du er blevet skrevet op til indgrebet.

Unge mellem 18-24 år skal dog vente 6 måneder. Det er en sikkerhedsperiode, der kan mindske risikoen for, at du fortryder indgrebet.

Læs meget mere om prævention her.