Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Tvivl om jeg vil have sex med ham

Pige/Kvinde på _ år (119175)

Spørgsmål:

Hejsa. Jeg er i tvivl om jeg er klar til sex. Jeg var til en fest her for en måned siden og kyssede/snavede med en fra israel. Jeg kunne mærke at han meget gerne ville mig, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg ved der lyder skørt men sådan er det. Han vil nu flyve over for at besøge mig her i Dk. Jeg vil gerne have at han kommer her, fordi at har udviklet følelser for ham, men stadig væk ikke. Jeg er i tvivl omkrig om han vil mig det beste, men samtidigt komplimentere han mig tit og er meget beskyttende overfor mig. En ting er at jeg ikke kan bestemme mig omkrig om han skal komme her, og en anden ting er hvad vi skal lave, når/hvis han kommer her. Han er meget forelsket i mig og jeg er sikker på at han gerne vil have sex med mig når vi mødes. Jeg er i tvivl om jeg vil have sex med ham. Jeg ved ikke om det er en god ide at have sin første gang med en jeg ikke kan mødes med særlig tit. Det er også hans første gang så vi er nok begge to nervøse. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Tak for hjælpen på forhånd Kh. Den forvirrede pige

Svar:

Hej med dig, og mange for dit spørgsmål.

Det lyder til at der er rigtig mange følelser på spil! Du har mødt den her fyr, som har fået dig til at føle speciel, og giver dig masser af komplimenter, og du beskriver at du godt kan lide at han viser dig stor interesse. Kan det måske være med til, at du kan føle lidt pres for, at når i så ses, så skal I dyrke sex, som så måske samtidig forstærkes af at han bor i Israel, og rejser langt væk, for at se dig, og tilbringe tid med dig. 
Du skylder ham ikke noget, selvom at han vælger at tage til Danmark. Det er hans valg at tage afsted, og det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at gå i seng med ham, selvom at han har rejst langt for at se dig. Hvis du kan mærke lysten når I ses, og du føler dig tryg og klar - så kan I vælge at have sex, men I kan også vælge at lade være. Når vi skriver I, så er det fordi at det er en fælles beslutning. Det er heller ikke sikkert at han føler sig klar. Måske kan I sammen tale om jeres forventninger, og hvorvidt I hver især er klar. 
De tanker du gør dig omkring hele din situation, er jo helt normal, og giver meget god mening. At du er bange for at blive såret, bange for at skuffe, men måske også bange for at gå glip af et møde, der potentielt både kan være dejligt, spændende og romantisk. Alle de tanker og følelser på én gang, efterlader ofte en masse forvirring og tvivl. Prøv at mærke efter om du har lyst til besøget, og lyst til at se ham, og så husk på at du ikke lover ham at I skal have sex, blot fordi at han rejser lang vejs fra. Det er som sagt hans valg. 
Du kan overveje at tale med ham om det med sex, og at du ikke ved endnu, om det er noget du har lyst til. Hvis han kommer, og I ses, så kan du nok bedre mærke hvorvidt du har lyst, end nu hvor I kun har set hinanden én gang. 

Vi håber at du finder svaret brugbart - og ellers kan du altid skrive igen! Du kan også kontakte os på vores telefon eller chatrådgivning. Vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Telefonnummeret er: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132