Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

ved ikke hvorfor jeg har en dårlig fornemmelse

Pige/Kvinde på _ år (122803)

Spørgsmål:

Jeg er kommet til at få et crush på en pige fra efterskolen hvor jeg går nu og vi har så været sammen for første gang. Det var bestemt ikke noget vi bare lige gjorde, det har krævet timelange samtaler at nå dertil. Vi var begge to jomfruer så det krævede virkelig meget snak og mange tilløb inden vi var klar. Nu er det så endelig sket, vi har slikket fisse! Det var megasvært i starten men øvelse gør åbenbart mester og til sidst lykkes det for os begge to. Jeg tænkte ikke over det mens det stod på andet end det var spændene men nu her bagefter føler jeg stor skam og har sygt dårlig samvittighed. Jeg kan ikke befri mig for det og jeg ved ikke hvorfor. Er det fordi det var min første sex, fordi vi begge to er piger, er det selve handlingen fisseslik, er det fordi vi jo skal hver til sit til sommerferien? Jeg aner det ikke men det er en p..... dårlig fornemmelse som piner mig helt vildt. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej, 

Tak for at skrive herind - det er store sager, der fylder for dig, det vil vi rigtig gerne tale med dig om. 

Vores første indskydelse var at sige, hey tillykke med at det lykkedes - det lød i din besked som noget, der havde været længe undervejs, og som I havde brugt lang tid på at tale igennem. Vi bliver nysgerrige på, hvordan du går og har det lige nu her, og om det mon er noget, du har talt med hende om? 

Som vi forstår det, er der forskellige ting på spil for dig her. På den ene side siger du, at du har et crush på en pige fra din efterskole, og at I nu er lykkedes med at have sex, hvilket må betyde, at hun også på den ene eller anden måde er interesseret i dig? På den anden side fortæller du, at nu du efterfølgende føler stor skam omkring det, der skete, og at du er usikker på, hvorfor du i øjeblikket har den her dårlige fornemmelse omkring det?

Måske du allerede mærker det selv, men bare for en god ordens skyld vil vi gerne slå fast, at der i hvert fald ikke er noget i selve handlingen at slikke fisse (med en som også har lyst til det) at skamme sig over. Det lyder ovenikøbet som om, at I har gjort jer enormt umage for at det skulle blive en god oplevelse - og når du nævner, at øvelse åbenbart gør mester, så tænker vi, at det nok er endt med at have været en ret god oplevelse? Hvordan ville det være at prøve at holde fast i den fornemmelse omkring det? 

Tror du det er muligt, at den dårlige fornemmelse i højere grad handler om, at der lige er sket noget dejligt - med en person, du har et crush på, men at I snart skal væk fra hinanden fordi efterskoleåret slutter? Eller handler det om, at du ikke længere har den følelse i maven omkring hende, som du måske havde tidligere? Måske en blanding og måske noget helt tredje? Vi ved det ikke,og vi tænker på, om der mon er nogle omkring dig, som du kan tale om det med? Er det en mulighed at tale med hende om de her ting, mon du har fortalt hende, at du har nogle følelser for hende? 

Vi er klar over, at vi stiller flere spørgsmål end vi giver svar, men vi håber alligevel, at du kunne bruge vores besvarelse til noget. Måske du kan bruge det til at tænke videre selv - og måske du kunne have lyst til at tale med os om det, hvis nu du skriver eller ringer herind på 70202266? Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19. Med den her slags henvendelser kan det ofte være lidt nemmere at tale om det i et andet format end på brevkassen, og vi håber derfor at høre fra dig. 

Mange hilsner, 
Sexlinien, xx125