Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Tankerne flyder under sex

Pige/Kvinde på _ år (122802)

Spørgsmål:

Hej brevkasse, Jeg håber i kan hjælpe, når jeg har sex med min kæreste kan jeg have svært ved ikke at lade tankeren flyde andre steder hen, også selvom om en enlig synes det er mega dejligt og frækt.

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Det er helt almindeligt at tankerne vandrer under sex. Det kan nogle gange føles forkert. For nogle kan det endda føles som om man er sin kæreste ”utro” i tankerne, hvis man tænker på en anden person under sex. At tankerne flyder andre steder hen, siger ikke noget om hvor dejlig sex man har.

Det kan både gøre sex ekstra frækt, når man tænker på noget, som man synes er meget ophidsende. Men det kan også give en følelse af, at man ikke er ordentligt tilstede under sex. Hvis du har lyst til at være mere tilstede i tankerne, kan du prøve at tale med din kæreste om det. Sammen kan I øve jer på at holde øjenkontakt, berøring eller at snakke sammen under sex. Det kan være måder at fastholde opmærksomheden.

I kan også prøve det helt modsatte, ved at eksperimentere med at høre musik under sex eller at have bind for øjnene. På den måde kan man arbejde med at være tilstede i kroppen og at tømme hovedet for tanker. Med sex i mørke eller med bind for øjnene, er det særligt vigtigt at være opmærksom på samtykke. Vi håber, at du og din kæreste kan nyde at udforske jeres sexliv sammen.

Vi håber at dette kan hjælpe dig godt videre.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138