Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan man have sex under aktivt udbrud, hvis begge har herpes?

Pige/Kvinde på _ år (122801)

Spørgsmål:

Hej! Jeg har et spørgsmål. Både min kæreste og jeg har samme type Herpes Genitalis (jeg smittede ham for et år siden). Vi er i tvivl om, hvorvidt vi godt kan have sex, når én af os har et udbrud, eftersom vi begge er smittet? Eller er det bedst at vente til at udbruddet er ovre. Kærlig hilsen kæresteparret, som synes at det er vanskeligt at gå op og ned ad hinanden og ikke kunne have sex under udbrud!

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Selvom både dig og din kæreste har den samme type herpes, så fraråder vi, at I har sex, hvis en af jer har et aktivt udbrud. Dette skyldes at selvom I begge har virussen i kroppen, så kan kontakt med et aktivt udbrud gøre, at I kan få aktive udbrud nye steder på kroppen. Så hvis I eksempelvis begge har herpes ved jeres kønsdele kan oralsex føre til, at en af jer så også får et aktivt udbrud ved munden. Derfor råder vi til, at I venter, til det aktive udbrud er overstået.

Vi håber dette gav jer svar på jeres spørgsmål. I er velkomne til at kontakte os igen via vores chat eller telefon 70202266 i hverdage fra kl. 15-19.

Mvh. Sexlinien
xx20