Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ikke mere intimitet i forholdet

Dreng/Mand på _ år (122799)

Spørgsmål:

Hej,
Min kæreste og jeg har altid haft sex og vi har altid nydt at have sex sammen og gøre seksuelle ting ved hinanden og sige og snakke om seksuelle ting om seksuelle ting. Jeg begynder så at få det dårligt mentalt begynder at tænke alle mulige ting og imens vi er intime sammen og jeg fortæller hende om det og hun er støttende omkring det og selvom jeg får de her tanker omkring ting og andre piger har vi stadig sex og der er ikke noget der ændre sig.  Men pludselig en dag vil hun ikke have sex, som i slet ikke, og hun vil hellere ikke engang røre mig og nærmest ikke kysse sammen og før mig synes jeg sex, intimitet og nærhed er vigtigt i et forhold og det får mig til at føle mig ønsket, elsket og set. Jeg prøver at forklare hende det, men det er som om hun ikke forstår det og det er ny 3-4 måneder siden og vi har haft sex under 5 gange og jeg har meget tit tanken om at slå op pga mangel på intimitet og sex og hver gang jeg tænker på det føler jeg det er forkert at slå op pga fordi jeg synes det kan være at være selvglad og forkert og barnligt. Men kan mærke på mig det er trættende og er blevet helt følelsesladet. Jeg føler ikke jeg har følelser for hende mere men jeg stadig elsker det men kan bare mærke det er trættende at ikke føle sig elsket og set af sin egen kæreste og skal leve med det bare skal være okay. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og det er trættende at være en del af.

Svar:

Hej, og mange tak for at dele dine tanker.

Det lyder til at der er flere ting i det du skriver, som fylder meget for dig, og som du gerne vil have hjælp til og fortælle om.

Det lyder til at dig og din kæreste har haft et sexliv, som du tidligere har været glad for, men at det nu er stoppet. Du fortæller også at du begyndte at få det dårligt mentalt, og at din kæreste først var støttende, men at hun pludselig stoppede med at være intim med dig. På det du skriver, lyder det til at du selv tænker, at det kunne have noget at gøre med det du har fortalt hende, om at tænke på sex med andre piger. Vi tænker på om det er noget du har prøvet at spørge hende om?
 
På det du skriver lyder det til at påvirke dig rigtig meget, ikke at opleve intimitet i jeres forhold. Du skriver blandt andet at det gør at du ikke føler dig elsket. Det lyder rigtig hårdt at være i. På det du skriver virker det dog også som om, at du gør dig mange tanker omkring ,om det ville være forkert at slå op med hende. I den forbindelse er det vigtigt at sige, at man jo altid gerne må slå op. Man skal kun være i et forhold, hvis man gerne vil. På samme måde er der heller ikke nogle rigtige eller forkerte grunde til at gå fra nogen. Det er helt reelt at have et ønske om intimitet og sex i sit parforhold.  Når det er sagt ved vi ikke hvad som ville være rigtigt for dig at gøre. Det er kun dig der ville kunne mærke det. Du kan for eksempel spørge dig selv, om du tror på jeres forhold, og om du gerne vil prøve at arbejde på at det kunne blive godt igen. Vi får også lyst til at spørge dig, om du har snakket med din kæreste om de tanker du går med? Der kan være mange grunde til at intimitet forsvinder - måske det også er noget din kæreste har gjort sig tanker om. Vi synes i hvert fald det kunne lyde som en god ide, at prøve at tale samme om det.  

Vi håber at du har fået svar på det du gerne ville, og ellers er du meget velkommen til at skrive heller ringe herind på 70202266 alle hverdage mellem 15-19.
Vh Sexlinien

Xx36